Advokat til kamp mod grådighed og tunnelsyn i branchen

Hvad er der galt, når så mange veluddannede og dygtige mennesker i blandt andet advokatbranchen kaster sig ud i tvivlsomme former for rådgivning, der skal udnytte smuthuller, spørger mangeårig advokat hos Winsløw. Han har selv et bud på et svar.
Advokat Finn Träff, partner hos Winsløw Advokatfirma. | Foto: PR.
Advokat Finn Träff, partner hos Winsløw Advokatfirma. | Foto: PR.

Hele advokatbranchens troværdighed skades af de dele af branchen, som med fine notater legitimerer en adfærd, hvor statskasser bliver unddraget skat.

Det mener advokat Finn Träff, partner hos Winsløw Advokatfirma, i en kommentar, som virksomheden bringer på sin hjemmeside i kølvandet på den seneste tids omtale af forskellige advokatfirmaers ageren i sagen om mulig svindel med udbytteskat.

Heri understreger Finn Träff, at Winsløw ikke har deltaget i nogen form for rådgivning, der har til formål at udnytte smuthuller eller omgå regler.

"Men vi føler os alligevel lidt ramt, fordi vi er advokater. Det gælder, selvom vores fokus ligger et helt andet sted. Vi er ejendomsadvokater, og det, som vi arbejder med, eksisterer i høj grad i virkeligheden (...) De luftige arrangementer, der har til formål at trylle penge ud af ingenting, ligger fjernt fra vores hverdag," skriver Finn Träff under overskriften "Er grådighed godt?"

Han spørger retorisk, hvad der er galt, når så mange veluddannede mennersker kaster sig ud i sådanne aktiviteter, hvor nogle endda er parat til at bryde loven for at tjene mere.

"Grådighed er det svar. Hvis en million er godt, så er 10 millioner bedre, og hvorfor ikke en millard, hvis man kan? Det er ligesom dyr, der rent instinktivt spiser, mens de kan, fordi de aldrig ved, hvornår det næste måltid kommer," lyder det fra Finn Träff.

Han peger også på en kombination af tunnelsyn og procentaflønning, hvor folk bliiver mere og mere specialiserede og mangler det store overblik.

"Når denne specialisering bliver kombineret med procentaflønning, hvor de dygtige mennesker – uden risiko i øvrigt – får løn eller bonus med en procentdel af gevinsten, så vil der være nogen, som bliver fristet over evne. Gevinsterne er store, og hvis kulturen og aflønningsformen skubber finansfolkene derhen, hvor grænsen mellem "det utrolig smarte" og det "ulovlige", bliver udvisket, så har vi et problem," lyder det.

Hele indlægget kan læses via dette link.

Bech-Bruun mister endnu en partner

Ejendomsadvokater opruster med ny partner  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også