Advokat venter flere opgør om virksomheders skat

Der er optræk til flere slagsmål mellem virksomheder og Skat om beskatningen af koncerninterne handler, såkaldt transfer pricing.
Det vurderer Anders Oreby Hansen, skattepartner i advokatfirmaet Bech-Bruun over for Børsen.
Han peger på, at udenlandske myndigheder er blevet mere aktive, og at virksomhedernes værdikæde er blevet så kompleks i en globaliseret og digitaliseret verden, at det er tåget, hvor værdierne bliver skabt, og skatten skal betales.
Så man kan se frem til flere transfer pricing-sager på den baggrund?
"Ja, det tror jeg er ret sikkert," vurderer Anders Oreby Hansen over for Børsen.
Ifølge en ny transfer pricing-redegørelse har Skattestyrelsen forhøjet 53 danske selskabers skattepligtige indkomst med 6,1 mia. kr. sidste år, fordi de interne afregningspriser mellem et dansk og udenlandsk selskab i samme koncern ifølge skattevæsenet er sat forkert. Andre koncerner har fået sænket indkomsten med 3,3 mia. kr. i Danmark, fordi andre lande også har lagt ekstra skat på koncernselskaber i udlandet.
Advokatrådsformand til modangreb efter kritik af passivitet og faldende troværdighed
Pensioneret højesteretsdommer skal afgøre milliardslagsmål mellem Kasi-Jesper og Pandora