Headhunter: Unge advokater vil have fleksibilitet
Der skal være plads til både familieliv og karriereambitioner i advokatbranchen. Det er ifølge K-News ved at gå op for flere advokatfirmaer, der nu tilbyder mere fleksibilitet i arbejdet.
Og fleksibilitet er efterspurgt blandt unge advokater, lyder det fra Troels Gjerrild, der er managing partner i headhunterfirmaet Odgers Berndtson. Han oplever blandt andet, at kandidater spørger ind til arbejdstiden i forbindelse med jobsøgning.
”Der er rift om talentfulde unge, og de bliver allerede håndplukket, når de går på universitet. De efterspørger i stigende grad fleksibilitet, og det bliver advokatfirmaerne tvunget til at imødekomme,” siger han til K-News.
Blandt andet kan headhunteren melde om en stigende tendens til, at advokatbranchen tilbyder sine medarbejdere orlov i et par måneder for at lade batterierne op.
Ifølge headhunteren har advokatbranchen endnu kun set toppen af isbjerget, hvad fleksible ordninger som hjemmearbejde, orlov og kortere arbejdsuger angår.
Bech-Bruun vil holde på advokater med nyt karrierespor
Advokat om karriereskift til selvstændig: Det er den ultimative frihed