AdvokatWatch

Den Sociale Retshjælps Fond får ny bestyrelse

Den Sociale Retshjælps Fond har sammensat en ny bestyrelse med erhvervsmanden Dan Boyter i spidsen som formand. 

Dan Boyter er direktør i Pressalit og fremover formand i Den Sociale Retshjælps Fond. | Foto: Jens Dresling

Erhvervsmanden Dan Boyter skal fremover bestride posten som formand for Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF).

Det fremgår af en pressemeddelelse fra fonden.

Dan Boyter har haft en lang karriere i familievirksomheden Pressalit, hvor han i dag er direktør og aktivt bestyrelsesmedlem.

"Dan Boyter kommer med en solid ballast som leder i erhvervslivet, og det kan tilføre værdi i en frivillig organisation som vores, når det kommer til at strukturere de bedst mulige arbejdsrammer," siger Sandy Madar, som er direktør og stifter af fonden.

Det fremgår af meddelelsen, at den nye formand har været socialt engageret med bestyrelsesposter på det sociale område. Det udvider han nu med formandsposten.

"Hos DSRF ser jeg en indsats, som er håndgribelig og virkelig flytter noget for socialt udsatte. For adgangen til juridisk og økonomisk rådgivning er altafgørende i de situationer, hvor livet er svært. Det er et formål, jeg gerne vil kæmpe for," udtaler Dan Boyter i meddelelsen.

Bestyrelsen består udover formand Dan Boyter af revisor Bente Damgaard, Jonatan Hjortdal, som er juridisk chef og partner i Legalhero og jurist Thomas Kolding, som har siddet i bestyrelsen i seks år, og som er lektor i Erhvervsjura og Engelsk ved Aarhus Business College.

Den Sociale Retshjælps Fond blev stiftet i 2014, men Sandy Madar grundlagde allerede i 2007 Den Sociale Retshjælp. I dag er der ca. 120 medarbejdere, som hovedsagligt arbejder frivilligt.

Nørrebros rødder får et kram og juridisk rådgivning hos Streetmanagers  

Advokater advarer: Vores fokus på penge og elite giver social slagside

Fra studenterrådgiver til frivillig advokat: Sandie Sparre har arbejdet i Silkeborg Retshjælp i ti år 

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier fra AdvokatWatch

Bech-Bruuns økonomidirektør Martin Riber Povlsen stjal rampelyset i denne uge, da han som den seneste af en række profiler forlod advokatfirmaet. Derudover bød ugen på historier om blandt andet droppet sigtelse mod Njord og ny chef for Bruun & Hjejle.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier