Nørrebros rødder får et kram og juridisk rådgivning hos Streetmanagers

Siden 2011 har det sociale projekt Streetmanagers hjulpet unge mænd ud af problemer og tilbage i skole eller job. Gadeprojektet fungerer kun takket være juridisk hjælp, fortæller grundlægger Sandy Madar.
Det sociale projekt Streetmanagers hjælper socialt udsatte, unge mænd på Nørrebro i København. | Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Det sociale projekt Streetmanagers hjælper socialt udsatte, unge mænd på Nørrebro i København. | Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
AF ANNA BERNSEN

Sandy Madar, tidligere gademedarbejder samt stifter og direktør for Den Sociale Retshjælps Fond mødte først Seth Sarpong i 2011. Han sad på en bænk et sted på Nørrebro og hang ud med nogle venner. Sandy Madar begyndte at snakke med drengene og spurgte blandt andet, hvad de lavede til daglig.

"Jeg kendte hende ikke på daværende tidspunkt, så jeg synes faktisk, at det var ret mærkeligt, at hun spurgte så meget ind til vores liv. Men hun virkede meget interesseret, og jeg fortalte, at jeg gerne ville være socialrådgiver. Jeg var dog ikke kommet ind på uddannelsen, og derfor sagde jeg til hende, at jeg nok aldrig ville blive socialrådgiver," siger den 26-årige Seth Sarpong.

Den attitude ville Sandy Madar dog ikke acceptere, og hun opfordrede derfor Seth Sarpong til at komme og snakke med hende dagen efter. Hun ville hjælpe ham med at søge ind på uddannelsen igen.

"Hun skabte tillid, fordi hun allerede kendte nogle af mine venner. Hun var ikke bare en eller anden fremmed. Hun kendte allerede miljøet, og hun ville os det godt," siger Seth Sarpong.

Uden at han vidste det, var Seth Sarpong blevet udsat for Sandy Madars gadeprojekt Streetmanagers. Et projekt, som hjalp Seth Sarpong til at få den uddannelse, han drømte om.

Foto: Privat
Foto: Privat

Sandy Mandar, stifter og direktør for Den Sociale Retshjælps Fond

AdvokatWatch møder Sandy Madar og Seth Sarpong til en kop kaffe på en Nørrebro-café ikke langt fra det område, hvor de begge er vokset op.

Lundtoftegade er kun én kilometer lang, men gaden er efterhånden blevet berømt og berygtet i det meste af Danmark. Det skyldes til dels de sociale boligbyggerier og mærkatet "ghetto", som området har haft de sidste mange år. Det er dog også på Lundtoftegade, at Streetmanagers i dag har kontor, og hvor projektets målgruppe befinder sig.

"Streetmanagers går i al sin enkelthed ud på at identificere, hvem der har adgang til inderkernen i et boligområde, men som også har respekt i yderkredsen. Når de er identificeret, gælder det om at få opbygget nogle positive alfaer i et område, hvor der er mange alfaer, men hvor de ikke nødvendigvis forstår den rolle, de har. Vores streetmanagers bliver oplært i at være gode forbilleder, og de kører eksempelvis ikke over for rødt, eller råber fuck politiet," siger Sandy Madar.

Intet gadeprojekt uden retshjælp

Seth Sarpong var en af de første alfaer, som Sandy Madar mødte, fik i uddannelse og senere med ombord på projektet som frivillig. I dag har Seth Sarpong ikke bare gennemført socialrådgiveruddannelsen, han har også gennemgået Streetmanageruddannelsen, og så er han i øvrigt bestyrelsesformand for foreningen bag projektet.

Det var ikke kun vigtigt for Seth Sarpong, at han kom ind på sin drømmeuddannelse, det var vigtigt for hele kvarteret.

"Seth så ikke andet end folk, der sad i gården og røg, da voksede op. Men nu er der en ny generation, som har set de ældre drenge gå i skole, få en uddannelse og efterfølgende et job. Det er en langsigtet indsats at etablere alfaerne som gode studerende, men det virker," siger Sandy Madar.

Streetmanagers målgruppe er samtlige unge bosat i området omkring Lundtoftegade. Dertil kommer forældrene og de unge, som ikke nødvendigvis bor på Lundtoftegade, men som jævnligt kommer i området.

"Gadeprojektet vil dog ikke kunne lykkes, hvis ikke der var en retshjælp til at støtte op om projektet. Det skyldes, at mange af de unges udfordringer omhandler juridiske og gældsrelaterede problematikker," siger Sandy Madar.

Streetmanagers bistår derfor de unge i situationer, hvor de eksempelvis er blevet smidt ud af deres lejlighed, skal skrive en klage eller har brug for hjælp til at håndtere gæld.

Projektet oplyser også de unge om deres rettigheder mere generelt. Det gælder eksempelvis i mødet med politiet: hvad må politiet, og hvilke rettigheder har de unge?

Opruste juridisk

Fra januar 2019 får Streetmanager en fast advokat i Aarhus, hvor projektet også er til stede via deres samarbejde med det nyoprettede Folkets Advokatkontor. Det er planen, at der også skal tilknyttes to advokatfuldmægtige på deltid, og at kontoret skal være en kombination af retshjælp og klassisk advokatkontor.

Men det er ikke uden udfordringer, at Sandy Madar nu vil opruste den juridiske indsats.

"Vores udfordring er, at vi ikke kan gå i retten, og derfor bliver vi nødt til at slippe de sager, som kræver en retssag. Det er der simpelthen ikke midler til," siger Sandy Madar.

Samtidig er den juridiske indsats ikke beskyttet på samme måde, som advokater er, og derfor kan politiet i realiteten skaffe sig adgang til de oplysninger, projektet har på de unge, som de frivillige har hjulpet gennem årene.

"Før i tiden oprettede vi de unge på vores intranet, fordi de i princippet er klienter. Men fordi vi havde så mange klienter, blev vi på et tidspunkt nødt til at kategorisere dem. Problemet var dog, at vi på den måde fik lavet en liste over samtlige aktive kriminelle på Nørrebro. Vi stoppede derfor med at lave den form for registrering og forsøgte i stedet at få udviklet en app. Desværre havde vi ikke penge til at få den færdigudviklet," siger Sandy Madar.

Streetmanagers har tidligere været støttet af Bikubefonden samt Tips- og Lottomidlerne, men står pt. uden midler. Det er foreningens forhåbning, at de snarest kan finde en ny fond, som er villig til at støtte deres arbejde.

Træning i juridiske problemstillinger

Seth Sarpong er i dag en ud af syv unge mænd, som har gennemgået Streetmanageruddannelsen, og som derfor kan kalde sig selv streetmanager.

Uddannelsen består af en række moduler, heriblandt to som omhandler jura og gæld, og hvilke rettigheder man har, før og efter man er fyldt 18 år.

"Vi lærer dem ikke, hvordan en samværssag præcis forløber, men vi introducerer dem for en række begreber og udtryk, så når de snakker med de unge, så ved vores streetmanagers, hvad de skal gøre, og hvor de skal tage de unge med hen," siger Sandy Madar.

Hun bliver suppleret af Seth Sarpong:

"Vi bliver klædt på til at kunne henvise til de rigtige indsatser. Vi samarbejder med en række forskellige organisationer, eksempelvis Anti Doping Danmark, og det gør det nemmere at snakke med de unge, for vi ved præcis, hvor vi skal henvise dem til. Vi siger også til dem, at vi gerne vil tage med dem derhen, så på den måde fungerer vi som en bro mellem de unge og de mange forskellige indsatser."

Streetmanager-uddannelsen er i høj grad bygget op omkring den erfaring, som Sandy Madar, Seth Sarpong og resten af folkene bag har gjort sig gennem tiden.

"Vi satte os ned i 2013 og snakkede om, hvilke ting vi oplevede igen og igen. Det var blandt andet doping, misbrug, ludomani, sindslidelser, fysiske lidelser og problemer med gæld. Og så blev uddannelsen bygget op omkring det," siger Sandy Madar.

"Alt kommer indefra, det er de unges arbejde til de unge. Vi streetmanagers har selv oplevet meget af det, som de unge går igennem, og derfor er det nemmere for os at identificere de problemer, de unge har," siger Seth Sarpong.

AdvokatWatch har over sommeren sat fokus på retshjælpsarbejde og advokaterne bag. Læs mere her:

Fra studenterrådgiver til frivillig advokat: Sandie Sparre har arbejdet i Silkeborg Retshjælp i ti år

Hillerød Retshjælp satser på frivillige i pensionsalderen

Retshjælpen udvider på Fyn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også