AdvokatWatch

Plesner hyret til at undersøge tidligere Top-Toy-ledelse

Top-Toys konkurs har kostet kreditorer en formue, så nu vil flere af dem have undersøgt den tidligere ledelses ansvar og har til opgaven hyret advokater fra Plesner.

Top-Toys tidligere ledelse bliver nu undersøgt for ansvar i konkurssag. | Foto: ANTHON UNGER

De har tabt en formue på Top-Toys konkurs, og nu vil kreditorer have undersøgt, om den tidligere ledelse af legetøjskoncernen kan stilles til ansvar. Derfor har de hyret advokatfirmaet Plesner til at finde ud af, om der er grundlag for en stævning.

Det skriver Børsen.

En af kreditorerne er Swisslog fra Schweiz, som i sommeren 2018 indgik en leasingaftale med Top-Toy om at opføre et logistikcenter men i stedet måtte se Top-Toy i rekonstruktion i november samme år. Kort tid efter gik koncernen konkurs. Swisslog mener, at ledelsen burde have vidst, de ikke kunne leve op til kontrakten på over 60 mio. kr. 

"Vi har aldrig fået pengene, og det kom som en overraskelse for os, da Top-Toy gik i rekonstruktion. Nu har vi engageret Plesner for at få deres advokater til at undersøge det juridiske. Der er ikke nogen tvivl om, at vi er skuffede over forløbet," siger Swisslogdirektør Lars Hultén til Børsen.

Horten-advokat Jan Bech har som ad hoc-kurator allerede konkluderet i en foreløbig redegørelse til kreditorerne, at ledelsen ikke har gjort noget angribeligt i forløbet.

Kuratorer har brugt over 10.000 timers arbejde på Top-Toy-konkurs 

Kuratorer i Top-Toy: Uvist om kreditorer kan få penge tilbage

Kurator afviser krav om bonus i konkursbo 

Mere fra AdvokatWatch

Medstifter af nyt advokatkontor har flere jern i ilden

Stine Dahl har sat sig for at banke en advokatforretning op, som på sigt skal vokse sig større. Ved siden af er hun konsulent, direktør og medejer af et marketingbureau og podcaster. Men det kan sagtens lade sig gøre, siger advokaten, der har tre børn.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier