Energiselskab kritiserer Hortens rådgivning i sag om vandpriser i Randers

Vandpriser er et kompliceret område at rådgive om, og det område har advokatfirmaet Horten ikke styr på, mener energiselskabet Verdo, som gennem længere tid har ligget i konflikt med Randers Kommune i en sag, hvor Horten er blandt kommunens rådgivere.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Der er noget helt galt med de rådgivere, Randers Kommune benytter sig af, mener energiselskabet Verdo. Det skriver selskabet ifølge Randers Amtsavis i en mail til kommunen i en sag om vandpriser, hvor Horten har ydet advokatbistand.

Verdo har i længere tid haft en konflikt med Randers Kommune om vandpriser, da Verdo siden 2015 er blevet pålagt at betale 22,3 mio. kr. tilbage til vandkunderne over en periode på ti år efter tidligere at have opkrævet ulovlige penge fra 2008-2015. Tilbagebetalingen skal ske ved, at grundprisen på vand sænkes.

Kommunens rådgivere i sagen, som er advokatselskabet Horten og revisionsfirmaet Beierholm, mener ikke, at Verdo gør som aftalt, og derfor afviser kommunen de nuværende vandtakser. Det har gjort energiselskabet utilfreds, og i en mail til Randers Kommune skriver chefjurist i Verdo, Hans Christian Wenzel:

"Vi er bekendt med, at godkendelsen af Verdos vandtakster har bevågenhed fra Randers Byråd og forstår, at dette medfører et naturligt forbehold for embedsværket for at indstille til godkendelse uden at have et meget solidt grundlag – et grundlag kommunen har forsøgt at tilvejebringe via sine rådgivere. Beklageligvis synes de rådgivere, kommunen har engageret at mangle den fornødne viden og erfaring indenfor vandreguleringen, hvad vi ved flere lejligheder har påpeget mundtligt overfor kommunen."

Bestyrelsesformand i Verdo, Torben Høeg Bonde, mener blandt andet, at rådgiverne har blandet regler for vand- og varmeforsyning sammen. Jens Heslop, direktør for udvikling, miljø og teknik i Randers Kommune, udtaler, at kommunen har tillid til sine rådgivere, men at kommunen ikke har nogen yderligere kommentarer til Randers Amtsavis.

Danske Advokater arbejder på at få IBA til Danmark: Det vil skabe mere forretning

Advokater gør klar til at diskutere konkurrence, brexit og kunstig intelligens på IBA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også