Kurator i kornkonkurs: Der er rejst krav for 150 mio. kr.

Efter den østjyske kornhandelsvirksomhed Black & Møller Gruppen (BMG) blev erklæret konkurs i januar, er der blev rejst krav for mere end 150 mio. kr.
Det skriver Børsen.
Ifølge Torben Korsager fra Interlex Advokater, som er en af kuratorerne i sagen, kan beløbet godt blive højere.
"Der kan komme flere krav end de 150 mio. kr. Vi er ikke klar til at melde mere ud på nuværende tidspunkt," siger Torben Korsager til avisen.
Søren Christensen Volder, partner i Bech-Bruun, er også kurator i sagen.
Avisen skriver, at BMG i begyndelsen af året bortviste medejer og direktør Jens Møller, som var en af de to stiftere af BMG tilbage i 2004, for angiveligt at have lagt fiktive handler og fakturaer ind i selskabets systemer.
Det resulterede i en bortvisning samt politianmeldelse.
AdvokatWatch har tidligere fortalt, at det er EY, der undersøger det mulige svindelforløb.
Kurator i konkursramt firma efter svindelsag: Forhandlingen intensiveres
Kurator i svindelramt konkursbo står med langt større gæld end ventet