Her er justitsministerens udvalgte til genfødt Tibet-kommission

Fire personer fra den juridiske verden må endnu engang trække i arbejdstøjet, idet justitsminister, Søren Pape Poulsen, nu formelt har gennedsat Tibet-Kommissionen. Det forventes, at kommissionen er klar med et resultat om to år.
Foto: /Ritzau Scanpix/Dennis Lehmann
Foto: /Ritzau Scanpix/Dennis Lehmann
AF RITZAU OG LONNI PARK LYNGE

De har prøvet det før. Og nu skal fire udvalgte personer fra den juridiske verden endnu engang igang med arbejdet i den såkaldte Tibet-komission, som formelt er blevet nedsat af justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), onsdag.

Ligesom sidste gang består den "nye" Tibet-Kommission af:

  • Landsdommer Tuk Bagger, Østre Landsret (formand)
  • Advokat, ph.d. Ole Spiermann, Bruun & Hjejle
  • Professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen, Aarhus Universitet

Advokat Jakob Lund Poulsen er igen udpeget som udspørger for kommissionen.

Selvom kommissionen består af et relativt begrænset antal advokater, kan mange flere blive involveret. Politiken skrev i forbindelse med den første Tibet-undersøgelse, at 42 advokater dengang var involveret. Det skete som bisiddere for tidligere ministre, departementchefer, kontorchefer, PET-chefer og ambassadører

Den første kommission så på tre kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014. Konklusionen lød i december sidste år, at politiet klart havde overtrådt Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Politiloven ved statsbesøget i 2012. 

Borgere blev hindret i at ytre sig og i at demonstrere. Betjente tog tibetanske flag dem eller skjulte borgerne, så den prominente gæst ikke kunne se dem.

Politiets ulovlige handlinger skete på grund af en særlig stemning, som Udenrigsministeriet og PET havde skabt, fastslog kommissionen. I øvrigt blev Folketinget i tre år vildledt om indgrebene.

Den nye kommission skal grave længere tilbage i tiden. Nemlig fra 1995 og frem. 

Også denne gang skal det afdækkes, om der blev fandtes ordrer om ulovlige indgreb - og om andre myndigheder påvirkede politiet ved at komme med opfordringer, henstillinger eller instruktioner.

Den nye undersøgelse skyldes blandt andet, at Rigspolitiet i forsommeren pludselig fandt materiale, som måske kunne have været relevant for undersøgelsen. 

Desuden har P1 Orientering afsløret, at Udenrigsministeriet faktisk havde mere materiale, end der i første omgang blev udleveret. 

Endelig har pensionerede politifolk udtalt, at man også før 2012 greb ind ved kinesiske besøg.

Den genfødte kommission ventes i øvrigt at komme med et resultat efter to år. Justitsministeriet har tidligere oplyst til Ritzau, at arbejdet med at opklare sagen i den første Tibetkommission kostede 23,3 mio. kr.

Ny blæst om Tibetsag kan forsinke straffesag om politifolks løgn

Advokater kritiserer dommer for dørlukning i stor svindelsag

Politibetjent tiltales for at lyve i retten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også