AdvokatWatch

Byret enig med Advokatnævnet: Forsvarsadvokat får bøde for forsøg på klientfiskeri

Københavns Byret har slået fast, at en forsvarsadvokat skal betale den bøde på 60.000 kr., som han er blevet tildelt af Advokatnævnet for at ville overtage en klient, som allerede havde en forsvarer.

Colourbox
Foto: Colourbox

Forsvarsadvokat Erbil Kaya slipper ikke for at betale 60.000 kroner i bøde for at forsøge at overtage en klient, som allerede havde en anden forsvarer.

Det fremgår af en afgørelse ved Københavns Byret torsdag.

I foråret 2017 tildelte Advokatnævnet Kaya bøden. Han valgte derfor at gå rettens vej for at få sit navn renset, men byretten er enig med nævnet.

Hvis man har behov for en advokat, står det en frit for at udskifte løbende, men i dette tilfælde mener retten ikke, at den pågældende klient har ytret et ønske om at skifte.

I denne sag, der nu koster Erbil Kaya en bøde på 60.000 kroner, havde den tiltalte i sagen allerede en advokat.

Erbil Kaya repræsenterede dog tiltalte i en anden sag, og Advokatnævnet mener, at han forsøgte at overtale klienten til at repræsentere klienten i denne sag også.

Men Kaya hævder, at den tiltalte selv anmodede om også at få Kaya i denne sag.

Da Advokatnævnet tildelte Kaya bøden, udtalte han følgende til Radio24syv:

"Jeg er chokeret over nævnets afgørelse, da den hviler på et faktuelt urigtigt grundlag. Sagen vil snarest blive indbragt for retten, så der kan være bevisførelse om forløbet."

/ritzau/

Advokater renses for mistanke om bedrageri

Advokatfirmaer satser på fornuften på sociale medier

Branchemedie: Advokater efterspørger formidling af afgørelser i Advokatnævnet

Forsiden lige nu

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier