Kendt forsvarsadvokat politianmeldt for at bryde regel om internet

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage er blevet politianmeldt for ikke at have aktiveret flytilstand på sin bærbare computer under et klientbesøg i Nyborg Fængsel. Politianmeldelsen er udtryk for en stigende hetz mod forsvarsadvokater fra Kriminalforsorgens side, mener Mette Grith Stage.
Foto: Nils Meilvang/Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Scanpix

En deaktivering af flytilstand på forvsarsadvokat Mette Grith Stages computer under et klientbesøg i Nyborg Fængsel har ført til en politianmeldelsen af forsvarsadvokaten. Det skriver Ekstra Bladet.

Reglerne for indførelse af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse blev skærpet i 2016, men advokater har sidenhen fået lov til at medbringe bærbare computere på klientbesøg, hvor flytilstanden er aktiveret, og advokaterne kan derefter få internet via et LAN-kabel.

Mette Grith Stage bekræfter over for Ekstra Bladet, at hun den 29. januar er blevet politianmeldt for episoden, der fandt sted i slutningen i december sidste år. Fra Kriminalforsorgen lyder det, at "kontorets jurister har vurderet sagen, som de herefter har sendt videre til politiet i form af en anmeldelse." De ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Til Ekstra Bladet forklarer Mette Grith Stage, at hun uforvarende er kommet til at slå flytilstanden på computeren fra.

I et brev fra til Fyns Politi, som Ekstra Bladet har set, pointerer forsvarsadvokaten, at hun var koblet op på fængslets internet via LAN. Det var derfor en fejl, at flytilstanden var deaktiveret. Hun tilføjer, at det er åbenlyst, at hun ikke har overtrådt loven, og at politianmeldelsen skal ses som en tiltagende hetz fra Kriminalforsorgens side mod forsvarsadvokater.

"At nogen i systemet er gået til Ekstra Bladet, viser med al ønskelig tydelighed, at nogen er blevet pigefornærmet over, at jeg tidligere har haft en korrespondance med Kriminalforsorgen om, at Nyborg Fængsel fortolker reglerne om anvendelse af IT i fængsler forkert," siger Mette Grith Stage til Ekstra Bladet.

Formand for Landsforeningen  af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, siger også til Ekstra Bladet, at der ingen juridisk grund er for anmeldelsen af Mette Grith Stage.

Historien om politianmeldelsen følger en historie i slutningen af februar om, at Mette Grith Stage blev bedt om at tage sin BH af i sikkerhedskontrollen i arresthuset i Aarhus. Mette Grith Stage sagde i den forbindelse, at forsvarsadvokaternes arbejde generelt bliver udsat for unødvendige stramninger fra arresthusenes side.

Kendt forsvarsadvokat raser: bedt om at smide sin BH i arresten 

Kriminalforsorgen: Advokater må beholde bh'en på i arresten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også