Minister: Lovforslag om FE-undersøgelse ventes i første kvartal

Det er en ”prioriteret opgave” for regeringen at undersøge FE-hjemsendelser, og lovforslag ventes inden april.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser i et svar til Folketinget, at han har et lovforslag klar i første kvartal. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser i et svar til Folketinget, at han har et lovforslag klar i første kvartal. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
af ritzau

Det er justitsminister Peter Hummelgaards (S) forventning, at der vil være fremsat et lovforslag om nedsættelse af en undersøgelseskommission af FE-sagen, inden årets første tre måneder er ovre.

Det oplyser Peter Hummelgaard i et folketingssvar.

Her kalder han det en ”prioriteret opgave for regeringen at nedsætte undersøgelseskommissionen”, der fremgår af regeringsgrundlaget.

Videre skriver han, at ”et lovforslag forventes fremsat i første kvartal 2023”.

Før en undersøgelseskommission bliver til virkelighed, skal den stemmes igennem i Folketingssalen.

Før valget var der bred enighed i Folketinget om en omfattende undersøgelse af FE-sagen.

Men i regeringsgrundlaget var der blandt Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne blot enighed om, at en kommission skal undersøge hjemsendelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i 2020.

Her blev blandt andet spionchef Lars Findsen hjemsendt, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) kom med en kritik af FE for at have tilbageholdt oplysninger og givet tilsynet urigtige oplysninger.

Den kritik blev dog siden fejet af bordet, da den blev undersøgt af en kommission.

I et andet folketingssvar afviser justitsministeren, at den oprindelige kritik skal genbesøges.

”Kommissionen havde mulighed for at henvende sig til justitsministeren, hvis kommissionen anså det for at være af væsentlig betydning, at der skulle gennemføres en undersøgelse af andre forhold.”

”Kommissionen anfører herom, at der ikke i anledning af undersøgelsen er fremkommet oplysninger, der har givet kommissionen grundlag for at overveje en henvendelse til justitsministeren om at udvide de spørgsmål eller den periode, som kommissionen har skullet undersøge,” skriver Peter Hummelgaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter