Ny justitsminister afviser at undersøge om fængslede Samsam var dansk agent

Under valgkampen lovede alle tre regeringspartier at undersøge sagen om Ahmed Samsam, som rejste til Syrien, men det løfte bliver ikke indfriet.
Alle tre partier i den nye SVM-regering lovede under valgkampen at undersøge sagen om den fænglede Ahmed Samsam. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Alle tre partier i den nye SVM-regering lovede under valgkampen at undersøge sagen om den fænglede Ahmed Samsam. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
af ritzau

Fængslede Ahmed Samsam bliver trods løfter ikke en del af en kommende undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Det siger den nye justitsminister, Peter Hummelgaard (S), torsdag.

Alle tre partier i regeringen lovede ellers under valgkampen at undersøge sagen om Samsam, som ifølge flere medier var dansk agent.

Men det afviser justitsministeren, efter at regeringen er blevet dannet.

”Regeringen har ikke fundet anledning til at nedsætte en undersøgelseskommission om det specifikke spørgsmål. Og det har jeg ikke yderligere at føje til,” siger Peter Hummelgaard.

Er der noget, som du overhovedet har en holdning til?

”Jeg har masser af holdninger til politik, men til de her komplicerede sagskomplekser har jeg ikke nået at få en tilbundsgående orientering nok til, at jeg kan stå her og give nagelfaste konklusioner på de spørgsmål,” siger Peter Hummelgaard.

Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget nedsætte en kommission, som skal undersøge hjemsendelserne af medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Men altså ikke Samsam-sagen.

”Abekastningsspil”

Der foregik ”et abekastningsspil” mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i forbindelse med sagen.

Det sagde tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) torsdag i et interview med B.T.

Ahmed Samsam blev i 2018 idømt otte års fængsel ved en spansk domstol for at have tilsluttet sig den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

I 2020 blev han udleveret til Danmark, hvor han afsoner resten af sin straf i Enner Mark Fængsel i Horsens.

Ahmed Samsam har erkendt, at han rejste til Syrien i 2013 og 2014. Men han gjorde det på vegne af de danske efterretningstjenester for at spionere for Danmark, har han forklaret.

Garanti fra Moderaterne

Berlingske og DR Nyheder har på baggrund af anonyme kilder beskrevet, hvordan Ahmed Samsam skulle være blevet hvervet af danske efterretningstjenester.

Så sent som for tre dage siden garanterede Moderaterne ellers, at sagen ville blive undersøgt.

Under valgkampen holdt Venstre og De Konservative et pressemøde, som endte med at handle om noget helt andet, end de havde håbet, da de noget uventet blev spurgt ind til Samsam-sagen.

Efter et noget kaotisk forløb endte der på blot få timer med at være flertal for at undersøge sagen, hvor Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne bakkede op.

Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, er forarget over, at de tre regeringspartier løber fra løftet om at undersøge sagen om Ahmed Samsam.

”Det er dybt beskæmmende, at regeringen er på vild flugt fra de synspunkter, de havde under valgkampen,” siger Peder Hvelplund og tilføjer:

”Det var jo et klokkeklart løfte i valgkampen, at man ønskede en undersøgelse af Samsam-sagen. Det handler om nogle fundamentale menneskerettigheder og retsgarantier i et retssamfund.”

Moderaterne står fast på ønske om undersøgelse af FE-sag

Partier afviser at starte undersøgelse af FE-sag inden ny regering

Juraprofessor anbefaler kommission til at undersøge Samsam-sag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter