Moderaterne står fast på ønske om undersøgelse af FE-sag

Moderaterne-medlem sagde, partiet ikke ønskede undersøgelse af FE-sag. Det var ikke korrekt, lyder det nu.
Jon Stephensen måtte mandag rette sig selv. Moderaterne ønsker fortsat en undersøgelse af FE-sagen og sagen om Ahmed Samsam. | Foto: Ernst van Norde
Jon Stephensen måtte mandag rette sig selv. Moderaterne ønsker fortsat en undersøgelse af FE-sagen og sagen om Ahmed Samsam. | Foto: Ernst van Norde
AF RITZAU

Moderaterne holder fast i, at partiet ønsker en undersøgelse af forløbet i FE-sagen og sagen om Ahmed Samsam.

Det slår folketingsmedlem Jon Stephensen (M) fast i en kommentar til Ritzau.

Meldingen kommer dagen efter, at politisk leder Lars Løkke Rasmussen trak sit krav tilbage om en advokatvurdering af Mette Frederiksens (S) ansvar i Minksagen.

Det skete på vej ind til regeringsforhandlingerne, hvor Moderaterne forhandler med Socialdemokratiet, Venstre og De Radikale om en bred regering.

Mandag formiddag sagde Jon Stephensen ellers til radiokanalen 24Syv, at Moderaterne heller ikke ønsker en undersøgelse af FE-sagen og Samsam-sagen som ellers tidligere formuleret af Løkke.

”Jeg har været en tur i 24Syv-programmet ”Valgt i Danmark”. I den forbindelse fik jeg indikeret, at Moderaterne ikke længere ønsker en undersøgelse af FE og Ahmed Samsam.”

”Det er ikke korrekt,” siger Jon Stephensen nu.

”Den ligger i retssystemet – men vi er fortsat optagede af, at alt er gået rigtigt for sig. Vi ønsker, som også kommunikeret under valgkampen, forløbet undersøgt,” siger han videre til Ritzau.

Til TV 2 siger politisk ordfører Jakob Engel-Schmidt (M), at Jon Stephensen ”har fået det galt i halsen”.

Til 24Syv svarede Jon Stephensen ”nej”, da han blev spurgt, om ”der ingen undersøgelse af FE- og Samsam-sagen kommer, hvis man spørger Moderaterne”.

Løkke har tidligere gjort det klart, at det er nødvendigt at få afdækket, hvad der er op og ned i FE-sagen.

”Hvis Socialdemokratiet skal indgå i sådan en regeringsdannelse, så skal hun tåle det her. Jeg har ikke en forventning om, at hun så i eftermiddag siger okay, så siger jeg ja til det. Men det er det, der kommer til at gælde efter valget,” sagde Løkke til DR 13. oktober ifølge 24Syv.

Det brede politiske ønske om en undersøgelse af FE-sagen kom i kølvandet på, at den hjemsendte spionchef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen udgav en bog midt under valgkampen. Findsen er tiltalt for at have lækket statshemmeligheder.

Han antyder i bogen, at hjemsendelsen af ham var politisk motiveret. Helt konkret anklager Findsen den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) for at hjemsende ham af politiske årsager. Det har Bramsen afvist. Det har den fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S), også.

I sin bog nævner Findsen blandt andet også en sag, som ifølge DR drejer sig om Ahmed Samsam. Samsam sidder fængslet i Danmark, efter han i Spanien blev dømt for at have tilsluttet sig den militante bevægelse Islamisk Stat.

Men ifølge DR og Berlingske var Samsam agent for FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET), og han blev dermed ifølge medierne svigtet af de danske efterretningstjenester, da han blev dømt i Spanien.

Juraprofessor anbefaler kommission til at undersøge Samsam-sag

Partier afviser at starte undersøgelse af FE-sag inden ny regering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter