Det er unfair konkurrence, selvom Justitsministeriet i en voldgiftssag har valgt at indhente tilbud fra fire større advokatfirmaer frem for at bruge den direkte linje til Kammeradvokaten, som statens embedsmænd ellers har for vane.

Sådan lyder Dansk Erhvervs reaktion på, at Justitsministeriet efter at have set de fire tilbud alligevel valgte Kammeradvokaten, der er den populære betegnelse for det private advokatfirma Poul Schmith.

"Vores grundsynspunkt er, at kammeradvokataftalen er konkurrenceforvridende i sin natur," siger markedschef i Dansk Erhverv Louise Riisgaard, der derfor mener, at Poul Schmith har "en konkurrencefordel", når de slås med andre advokatfirmaer om statens opgaver.

Debatten om statens brug af Kammeradvokaten har raset i en årrække, og til trods for at flere både blå og røde regeringer har villet skære ned på advokatregningen, er statens forbrug af Kammeradvokaten blevet fordoblet på ti år til 575 mio. kr. i 2020.

Dansk Erhverv er en af de mest højlydte stemmer i diskussionen, og erhvervsorganisationen har gentagne gange harceleret over, at staten har brugt Poul Schmith via kammeradvokataftalen uden at lade andre private aktører byde ind.

Valgt på grund af erfaring

I det konkrete tilfælde, hvor en litauisk entreprenør i sommer anlagde en voldgiftssag mod staten på grund af skader efter en demonstration, har Justitsministeriet brudt med vanen og konkurrenceudsat opgaven. Men alligevel er Dansk Erhverv langt fra tilfreds.

"Hvis Justitsministeriet havde indhentet tilbud fra fire ligeværdige tilbudsgivere, ville det være fint. Men når en af tilbudsgiverne sidder i en særlig gunstig position og i forvejen har en aftale med staten, er det jo unfair konkurrence allerede i udgangspunktet," siger Louise Riisgaard.

Årsagen til, at ministeriet endte med at vælge Kammeradvokaten, var blandt andet "Kammeradvokatens store erfaring med førelse af sager om offentlige myndigheders erstatningsansvar", skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) i et svar til Folketinget.

"Ministeriet lagde desuden vægt på blandt andet, at Kammeradvokaten oplyste at have erfaring med førelse af internationale voldgiftssager," skriver han.

Det står uklart, hvordan Justitsministeriet konkret har vurderet de fire tilbud, ligesom ministeriet ikke ønsker at oplyse, hvem de andre tilbudsgivere var.

AdvokatWatch har således spurgt Justitsministeriet om, hvorfor ministeriet valgte at indhente tilbud, hvilke firmer der blev indhentet tilbud fra, og om Justitsministeriet fremover vil konkurrenceudsætte flere opgaver, der hidtil er blevet givet direkte til Kammeradvokaten.

Ministeriet ønsker dog ikke at svare på spørgsmålene, oplyser presseafdelingen.

Staten vil nedbringe adovkatregning

Det står dog klart, at flere ministerier og styrelser arbejder på at nedbringe brugen af Kammeradvokaten. For eksempel er Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen gået sammen om en plan for at hjemtage nogle af de opgaver, der hidtil er blevet løst af Poul Schmith.

Justitsministeriet har ifølge statens årlige opgørelse over regningen til Kammeradvokaten nedbragt sit forbrug fra højdepunktet på 42 mio. kr. i 2018 til 16 mio. kr. i 2020.

Ministeriet vil som nævnt ikke svare på, om der er tale om en bevidst strategi, men generelt har staten fokus på at skabe konkurrence om advokatopgaver.

Således udgav Økonomistyrelsen i foråret en vejledning, hvor statslige institutioner blandt andet opfordres til at anvende andre advokater end Kammeradvokaten "i enkeltsager, hvor det er hensigtsmæssigt", da der derved kan "skabes konkurrence om opgaven med henblik på at opnå bedst mulig pris og kvalitet".

Det øgede fokus på at indhente tilbud fra flere advokatfirmaer kan mærkes hos Poul Schmith, og derfor er ledende partner Jens Bødtcher-Hansen også godt tilfreds med at vinde opgaver som den aktuelle voldgiftssag.

"Vi ser stadig flere eksempler på, at opgaver bliver konkurrenceudsat. Det har vi det fint med. Samtidig glæder vi os over, at vi er så konkurrencedygtige, som vi er. Det ser vi også, når vi deltager i udbud uden for staten," skriver Jens Bødtcher-Hansen i en mail til AdvokatWatch og henviser til, at Poul Schmith har vundet rammeaftaler med blandt andre Femern A/S og Frederiksberg og Aarhus kommuner.

Intet nyt fra Wammen

Knap så glad er man hos Dansk Erhverv, hvor den øgede konkurrenceudsættelse langt fra tilfredsstiller erhvervsorganisations ønske om liberalisering.

Louise Riisgaard afviser således at købe ind på en præmis om, at Poul Schmith vandt voldgiftsopgaven på grund af, at advokatfirmaet var den bedste til opgaven.

"Reelt ved vi ikke, om Kammeradvokaten leverer den bedste uafhængige rådgivning til den bedste pris. Det, vi til gengæld ved, er, at advokatfirmaet Poul Schmith med kammeradvokataftalen har fået et de facto monopol. Det er en gunstig position, som gør, at de har fået stort set alle opgaver i en årrække," siger hun.

Men det her viser vel, at Kammeradvokaten også ville få statens opgaver under fri konkurrence?

"Jeg vil hellere sige det sådan, at både staten og andre offentlige institutioner ville få langt bedre sikkerhed for, at de får den bedste rådgivning til den bedste pris, hvis man opsiger kammeradvokataftalen."

Dansk Erhverv mener, at staten i stedet bør etablere rammeaftaler med en række advokatfirmaer på forskellige ressortområder.

Flere partier presser også på for at opsige kammeradvokataftalen, og for knap halvandet år siden sagde finansminister Nicolai Wammen (S), at han ville genoverveje statens indkøb af juridisk bistand. Siden er der dog ikke sket noget.

Styrelser går sammen om plan for at spare på Kammeradvokaten

Partier tripper for at komme i gang med politisk slagsmål om Kammeradvokaten

SF forsøger igen: Tager Kammeradvokaten med til forhandlinger om finansloven