Lovsjusk, et svækket domstolssystem, ringere retssikkerhed og lange sagsbehandlingstider.

Det er, hvad coronakrisen har bragt med sig, giver flere advokater udtryk for i en ny undersøgelse fra brancheorganisationen Danske Advokater. Her svarer 63 pct. af respondenterne, at de mener, retssikkerheden er blevet dårligere under coronakrisen.

"Der er ærgerligt, at noget tyder på, at retssikkerheden er noget af det, der er gået fløjten under covid-19. Det er der nødt til at blive rettet op på."

"Det er netop, når samfundet er under pres, at vi skal huske at stå vagt om retssikkerheden og dét at have ret til at få sin sag prøvet," siger Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater, til AdvokatWatch.

Også advokat Philip S. Thorsen, der sidder på direktørposten hos Mazanti-Andersen, mener, der er sket "et bekymrende skred" i retssikkerheden.Det benyttede han lejligheden til at slå et slag for i AdvokatWatchs sommerserie, hvor en række chefer hos de største advokatfirmaer i et skriftligt interview fortæller om året indtil nu og forventningerne til resten af 2020.

I Danske Advokaters undersøgelse svarer 61 pct. af advokaterne, at de mener, at lovkvaliteten er blevet dårligere under coronasituationen. Og der er flere eksempler at hente på lovgivning med for mange uklarheder, mener direktøren.

"I covid-19-perioden er det simpelthen gået for stærkt på Christiansborg og i ministerierne. Det påvirker naturligvis lovkvaliteten," siger Paul Mollerup og peger på den udskældte coronaparagraf i straffeloven, der har fået kritik for ikke at være specifik nok i forhold til, hvilke scenarier den særlige paragraf skal kunne finde anvendelse i.

Et andet eksempel er reguleringen i forhold til hjælpepakkerne til erhvervslivet. Her har virksomheder savnet svar på, hvor stort et beløb der skal efterreguleres, og hvordan og hvor konkrete opgørelser skal udarbejdes og indberettes.

I foråret 2020 fjernede erhvervsminister Simon Kollerup (S) virksomhedernes mulighed for at klage over hjælpepakker. Det medførte senere hård kritik fra blandt andre erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI), der som Advokatsamfundet foreslog at oprette et coronanævn for at forbedre retssikkerheden for virksomhederne og sikre hurtigere afgørelser end ved domstolene. Men det afviste Simon Kollerup senere.

"Det er Regeringen og Folketinget, der skal sørge for at holde hovedet koldt og ikke i alle situationer indgå sådan nogle hovsa-aftaler, men at blive meget mere skarpe på, hvornår det er virkelig vigtigt, at man får lavet noget ny regulering hen over natten, og hvornår man lige skal tage de 14 dage ekstra, der skal til, for at inddrage folk, der rent faktisk arbejder med tingene til daglig," siger Paul Mollerup.

"Juks" og "uklare fortolkninger"

Dårligere retssikkerhed og hurtig lovgivning har betydning i flere forhold, når det gælder advokaters arbejde, siger Paul Mollerup.

"Som advokat synes man, det er rigtig vanskeligt, hvis man skal navigere i et stykke lovgivning eller i et regelværk, som man i bund og grund synes er noget juks. Det skaber mange fortolkninger, som er uklare."

"Jo mere præcist, love er skrevet, og jo klarere bekendtgørelser og vejledninger, der udarbejdes, jo lettere er det at rådgive om, hvad for en sag man bør prøve at føre og hvad for en sag, man ikke bør prøve at føre," forklarer direktøren.

Han peger på mink-sagen i efteråret 2020, hvor regeringen besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives på grund af fare for en mutation af coronavirus. Men også her var regeringen for hurtig på aftrækkeren, mener Paul Mollerup.

"Hele lukningen og aflivningen af minkene er en beslutning, hvor det har været svært at kunne rådgive som advokat, fordi det hele gik så stærkt. Nogle vil mene, det skete, uden man havde hjemler og beføjelser på plads."

Nedsat straf i landsretten

I kølvandet på efterårets aflivning af millioner af mink har Folketingets granskningsudvalg iværksat to advokatundersøgelser, som skal belyse forløbet.

I forbindelse med anvendelsen af den omdiskuterede coronaparagraf har landsretten i tre domme – i modsætning til byretten – fastslået, at den særlige coronaparagraf om strafforhøjelse ikke kunne anvendes, heriblandt i den meget omtalte sag mod den 31-årige kvinde Nanna Skov Høpfner, der deltog i uroligheder i forbindelse med en Men In Black-demonstration i København.

"Lige nu er der nogle, der kan være usikre på, om de står til at få dobbelt straf, hvis man begik nogle bestemte forbrydelser under covid-19. Der er masser af konkrete konsekvenser, og det skal der selvfølgelig ryddes op i," siger Paul Mollerup.

"Oprydningen skulle helst ske ved, at vi vedtog klare regler fra start af. Nu er en del af oprydningen, at sager skal bringes ind for landsretten og Højesteret for at finde ud af, hvad der egentlig er op og ned, og hvordan man skal fortolke noget i praksis," tilføjer han.

Domstolene under yderligere pres

Men det er ikke alene lovkvaliteten, der har lidt tab under coronakrisen, siger Paul Mollerup, der peger på de danske domstole. I Danske Advokaters undersøgelse er det 80 pct. af advokaterne, der mener, at sagsbehandlingstiderne er blevet længere.

Som følge af coronarestriktioner blev domstolene lukket fra midten af marts til slutningen af april sidste år. Og i den periode, der kom efter, har man skullet prioritere blandt sagerne. Her blev det særligt civile sager og straffesager, som blev udskudt.

"Der er rigtig mange advokater, der arbejder med civile sager, som de har fået berammet til engang i begyndelsen af 2023," siger Paul Mollerup.

Efter coronanedlukningen har man set eksempler på byretter, som har løst presset ved blandt andet at øge bemandingen og inddrage aftener og weekender. Paul Mollerup regner nu med at se et efterslæb ved retterne tre-fem år frem.

"Det er da selvfølgelig et problem, som er kommet oven på det, der var i forvejen," siger direktøren med henvisning til, at de danske domstole i lang tid har efterspurgt flere ressourcer for at komme til bunds i store bunker af sager, der venter på at blive afgjort.

Ligesom ved domstolene har coronasituationen også påvirket sagsbehandlingstiden i de offentlige institutioner. I undersøgelsen svarer lidt over 56 pct. af respondenterne, at svartiderne hos det offentlige er blevet længere.

I lidt over et år arbejdede medarbejderne i flere offentlige institutioner hjemmefra, og det har også hæmmet advokaternes arbejde, påpeger Paul Mollerup.

Håber Folketinget har lært lektien

Skulle der vente en ny krise rundt om hjørnet håber Paul Mollerup, at man i Folketinget vil tage ved lære og være opmærksom på uklarheder, når man skriver ny lovgivning ned.

"Når vi taler med forskellige medlemmer af Folketinget, er det en samtale, som de er meget bevidste om. Mange medlemmer af Folketinget synes også, det her er en rigtig vanskelig situation," siger han.

AdvokatWatch har henvendt sig hos Statsministeriet for at få en kommentar på den generelle kritik fra Danske Advokater. Statsministeriet henviser AdvokatWatch til de ministerier, der står bag de pågældende love – herunder Sundhedsministeriet i forhold til epidemiloven.

Sundhedsministeriet henviser til Justitsministeriet, som henviser til justitsminister Nick Hækkerups (S) tidligere udtalelser.

"Regeringen står fuldt på mål for den skærpelse af straffen for coronarelateret kriminalitet, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget," skrev ministeren blandt andet i et debatindlæg i Jyllands-Posten tilbage i marts.

"[...] jeg kan i øvrigt konstatere, at Folketingets partier under behandlingen af lovforslaget særskilt tog stilling til, at skærpelsen også skulle gælde situationer med uro, optøjer og vold mod politiet," lød det videre.

Anklagemyndighed dropper coronaparagraf i demonstrationssager efter to nederlag

Advokater: Retssikkerheden er blevet forringet

Rapport: Udskældt epidemilov blev til under dybt kritisable forhold