Justitsminister Nick Hækkerup (S) er opmærksom på, at landets domstole er bagud med tusindvis af sager.

Han vil derfor ikke afvise, at domstolene tilføres yderligere ressourcer end allerede planlagt.

Det siger Hækkerup i en skriftlig kommentar.

Særligt på strafferetsområdet står det skidt til. Det fremgår af årsrapporten fra Danmarks Domstole for 2020.

"Domstolene er en hjørnesten i det danske retssystem, og derfor er det også stærkt bekymrende, at domstolene gennem længere tid har været presset af lange sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker," siger Hækkerup.

Han siger, at regeringen allerede har taget skridt til at nedbringe sagsbehandlingstider.

"I 2020 blev der afsat 7 mio. kr. til blandt andet at ansætte ti nye dommere ved byretterne og landsretterne, der arbejder målrettet med at afhjælpe de sagsbunker, som har vokset sig endnu større på grund af covid-19."

"Og i 2021-2023 er der tilført 13,3 mio. kr. årligt til domstolene til samme formål."

"Når det er sagt, anerkender jeg fuldt ud, at vi ikke hermed har løst de store udfordringer, som domstolene står med. Og jeg vil heller ikke afvise, at det kan blive relevant at tilføre domstolene yderligere ressourcer," siger Hækkerup.

Dommere: Penge batter ikke

Nick Hækkerup har flere gange tidligere henvist til de penge, domstolene fik tilført sidste år, når der har været kritik fra blandt andre Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.

Men pengene batter ikke i det store billede, har Mikael Sjöberg tidligere sagt til AdvokatWatch. Blandt andet fordi domstolene samtidig skal spare 1,2 pct. om året med det såkaldte omprioriteringsbidrag.

"Omprioriteringsbidraget svarer stort set til de 13 mio. kr., vi får. Så man giver penge med den ene hånd, men tager dem igen med den anden," sagde dommerformanden i efteråret.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i en sag med domsmænd er mere end 5,5 måneder. Det er en stigning på cirka 37 pct. på fem år.

I løbet af sidste år modtog byretterne cirka 228.000 straffesager. Det er sager om for eksempel vold, narko, voldtægt, drab og bandekriminalitet. Det er en stigning på godt 20 pct. siden 2017.

Byretterne fik samtidig mere end 20.000 domsmandssager. Det er det højeste nogensinde. En domsmandssag betyder, at anklageren går efter en fængselsstraf eller en frakendelse af rettigheder. Sagerne afgøres af én juridisk dommer og to domsmænd.

Rapporten viser desuden, at domstolene også har haft svært ved at få afsluttet sager, de allerede har. Antallet af verserende sager er steget med 40 pct. i løbet af fem år.

Retternes bunker svulmer: For få hænder til for mange sager

Dommerformand hælder advokaters voldgiftsidé ned ad brættet

Advokater advarer mod lange ventetider ved retten: Det er dobbelt straf