Lundgrens-advokat bliver associeret partner hos ejendomsspecialister

KARRIEREVEJEN: Efter en årrække hos Lundgrens bliver advokat associeret partner hos mindre københavnsk advokatkontor med fokus på fast ejendom. Firmaet er midt i en spændende udviklingsproces, fortæller hun.
Majse Jarlov fik sin beskikkelse som advokat i 2002 og har blandt andet en fortid i Bech-Bruun, Rambøll og Bird & Bird. | Foto: PR
Majse Jarlov fik sin beskikkelse som advokat i 2002 og har blandt andet en fortid i Bech-Bruun, Rambøll og Bird & Bird. | Foto: PR

Advokat Majse Jarlov er 1. september rykket fra Lundgrens til ejendomskontoret Pind & Partnere, hvor hun bliver associeret partner.

Her skal hun understøtte kontorets vækststrategi, fortæller hun i AdvokatWatchs faste format Karrierevejen, hvor advokater og jurister i forbindelse med jobskifte fortæller om karrieren indtil nu.

Hvorfor har du valgt at skifte job?

"Forud for en beslutning om jobskifte går en omfattende proces med mange og svære overvejelser. For mig at se er den vigtigste præmis i forhold til en beslutning om at skifte job, at man grundlæggende skal være klar og motiveret til et sådant jobskifte."

"Efter mit første møde med advokat Marie-Louise Pind (partner hos Pind & Partnere, red.) har jeg ikke været et øjeblik i tvivl om, at et jobskifte til fordel for Pind & Partnere er den helt rigtige beslutning for mig."

"Jeg skifter fra en stilling som advokat i et stort advokathus med mere end 150 ansatte til en stilling som associeret partner hos Pind & Partnere, der med sine i alt 12 medarbejdere er et mindre københavnerkontor."

"Pind & Partnere er et specialiseret advokatkontor inden for fast ejendom, idet kontoret er specialiseret i at yde rådgivning til byggeriets parter, herunder om indgåelse af entreprise- og rådgivningskontrakter, håndtering af uoverensstemmelser under opførelse, tvisteløsning samt rådgivning om udbudsprocesser. Mit speciale inden for udbudsretten med et særligt fokus på rådgivning om udbudsretlige problemstillinger og udfordringer inden for bygge- og anlægsområdet understøtter derfor på bedste vis kontorets faglige profil."

"Med mit skifte får jeg en enestående mulighed for at være med til at understøtte kontorets vækststrategi og ikke mindst påvirke den spændende udviklingsproces, som Pind & Partnere er midt i. På det personlige plan ser jeg meget frem til at videreudvikle mit forretningsområde i et tæt fællesskab med mine nye dynamiske kollegaer."

Hvornår bestemte du dig for din karrierevej?

"Jeg har igennem hele min advokatkarriere beskæftiget mig med udbudsretlig rådgivning af klienter på tværs af byggebranchen. Platformen for min rådgivning har de seneste 14 år været ved ansættelse på et advokatkontor."

"Min interesse for udbudsretten og min specialisering inden for bygge- og anlægsområdet tog for alvor fart, da jeg i starten af min karriere fik ansættelse som husadvokat hos det rådgivende ingeniørfirma Rambøll Danmark A/S. Denne ansættelse gav mig en værdifuld inhouse-indsigt i byggeriets mange facetter og udfordringer alt afhængig af, om synsvinklen er bygherrens, rådgiverens eller entreprenørens. Denne viden har jeg kunnet udnytte og ikke mindst bygge videre på igennem hele min karriere."

Hvad er den mest spændende opgave, du har haft i din karriere?

"Den mest spektakulære udbudssag, som jeg til dato har været involveret i, har været det entrepriseudbud for Fonden Amager Bakke, som har dannet grundlag for etableringen af en skibakke og en klatrevæg på Amager Bakke (også kaldet Copen Hill). Udbuddet var skelsættende, allerede fordi et tilsvarende anlæg i tilknytning til et forbrændingsanlæg aldrig tidligere er blevet etableret noget sted i verden."

"Det var en enestående og spændende opgave at være med til at facilitere en proces, hvor de kreative idéer og tanker blev omskrevet til et projekt, som kunne udbydes og efterfølgende opføres med stor succes." 

Advokat ser jobskift som sundt: "Man bliver tvunget til at se tingene i nyt perspektiv"

Tidligere advokat skal bringe sin viden om databeskyttelse i spil hos tilsyn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også