René Offersen er allermest glad for arbejdet som advokat, når han vågner en morgen, hvor det går løs i en stor retssag, som har fyldt meget.

"Jeg har brugt så meget tid på at forberede mig, at det begynder at hænge mig ud af halsen, men fornemmelsen, når det snart går løs, og jeg kan mærke, jeg er velforberedt, har jeg det rigtig godt med," siger den erfarne advokat, der har hundredvis af hovedforhandlinger under bæltet.

Ingen kan dog helt måle sig med den, der venter, når der fløjtes op til den kun sjette rigsretssag i danmarkshistorien, hvor René Offersen er en del af forsvaret.

Fem advokater spiller helt centrale roller, når den historiske rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg for alvor går i gang 2. september. Frem mod startfløjtet sætter AdvokatWatch i en portrætserie fokus på de fem juridiske profiler, der skal stå ansigt til ansigt i den spektakulære sag.

Samme begejstring vågnede han ikke med i skoleårene, selv om man godt kunne være forfalden til at tro, at en anerkendt og myreflittig advokat, der i 2012 blev optaget i Kraks Blå Bog over betydningsfulde danskere, og som efter eget udsagn aldrig har arbejdet under 60 timer på en uge, naturligvis gik igennem skolen med snuden dybt begravet i bøgerne.

Men det var altså ikke tilfældet med René Offersen, der voksede op i et parcelhuskvarter i en lille forstad til Esbjerg i Vestjylland med ufaglærte forældre og som den ældste af tre brødre. Det var en middelklasseopvækst med "knallerter og hassardkortspil", som han formulerer det.

Han gjorde sig ikke så meget i lektier i folkeskolen. Skoletasken blev efterladt på skolen. Han tog den ikke med hjem. For det meste lavede han lektierne i skoletiden.

"Lektier havde ikke så stor en interesse, at det kunne række til, at jeg tog tasken med hjem. Det ændrede sig lidt, da min lærer fortalte mine forældre det," siger René Offersen, der fandt pauserne mest spændende.

"Vi røg alle sammen og kiggede på tunede knallerter i frikvartererne, og når skoledagen endelig sluttede, kørte vi ned på en isbar, hvor vi sad og hang og kiggede på vandet og fik tiden til at gå."

Ville du beskrive dig selv som en rod?

"Nej, det synes jeg ikke. Jeg mødte op til timerne og passede min skolegang. Der var bare lige et par år, hvor jeg ikke var så engageret," siger Offersen, der netop har kunnet fejre sin 57 års fødselsdag.

Chip og Chap

Engagementet – og motivationen til at læse videre – fandt han imidlertid på efterskole, og engagement er i det hele taget et ord, der går igen, både når man taler med ham selv og personer, der kender ham.

"Han fylder meget, og det er det mest karakteristiske ved René, der er utrolig engageret i alt, hvad han foretager sig," som det for eksempel lyder fra hans gode ven Kim Lundgaard Hansen.

"René gør ikke noget halvt," siger han.

De to fandt sammen på jurastudiet på Aarhus Universitet i 80'erne. Et jurastudie, som René Offersen blev sporet ind på via det, han betegner som et meget ambitiøst miljø i Konservativ Ungdom, som han kom ind i som 19-årig.

På Aarhus Universitet gik der ikke mere end en uge eller to, før et livslangt bånd blev knyttet.

"Der var nogle på studiet, der kaldte os Chip og Chap, fordi vi altid var sammen," fortæller Kim Lundgaard Hansen, der er gift med en skotte, og som til sit bryllup i Skotland havde sin studiekammerat som forlover.

"Det er en af mine få venner, som jeg faktisk ved hvornår har fødselsdag," siger Kim Lundgaard Hansen.

Han er i dag chefkonsulent i Skatteministeriet, men det var ham, der lokkede Offersen til Kammeradvokaten i begyndelsen af 90'erne.

René Offersen havde ellers indledt uddannelsen som advokat under vingerne hos Mogens Skipper-Pedersen i Kromann & Münter, der i dag hedder Kromann Reumert. Da AdvokatWatch taler med rigsretsadvokaten, har hans 81-årige inspirationskilde så sent som i går været forbi kontoret til en kop kaffe.

Det var svært at komme fra universitetet, husker Offersen.

"Jeg havde gode karakterer og underviste også i statsret, så jeg kom fra et miljø, hvor jeg følte, at jeg havde opbygget en status, men pludselig var man som advokatfuldmægtig i et stort advokatfirma meget lavt i hierarkiet, og det var voldsomt."

"Det gjaldt om at overleve de første seks måneder, og så var næste mål at blive advokat," siger han.

Storebror/lillebror-forhold

Hos Kammeradvokaten fik René Offersen dog mulighed for at føre retssager. Det var det, han ville som advokat. Og Skipper, som han kalder ham, lavede primært virksomhedshandler.

I det dengang meget sagføreragtige advokatfirma, som Offersen beskriver det, blev han tæt knyttet til Kurt Helles Bardeleben, der i dag er partner i Sirius Advokater. Bardeleben er omkring otte år ældre end Offersen. De udviklede et storebror/lillebror-forhold, og Bardeleben havde ifølge Offersen en stor fortjeneste i, at han blev partner.

Kurt Helles Bardeleben fortæller, at han hurtigt spottede sin yngre kollegas talent, og der var i hans bog aldrig tvivl om partnerpotentialet. 

"Hver gang der skal føres en partner frem i et firma, er der nogen, der fører vedkommende frem. Det er der ikke noget underligt i. René var en vigtig spiller i min afdeling, og derfor så jeg hurtigt en værdi i, at han blev partner, og så kan det da godt være, at jeg gjorde min indflydelse gældende," siger Kurt Helles Bardeleben. 

"Men det var ikke noget, der krævede flertalsafstemninger. Alle var enige om, at han skulle være partner," tilføjer han.

Det var ifølge Bardeleben et storebror/lillebror-forhold, hvor "storebror absolut også lærte noget af lillebror", og derfor var han rigtig ked af det, da René Offersen forlod Kammeradvokaten til fordel for DLA Piper (dengang Lett, red.) i 1999. De to blev dog kolleger igen, og Offersen var ifølge Bardeleben i høj grad medvirkende til, at han tog samme tur godt 13 år senere.

"Jeg kan ikke huske, om vi gik eller cyklede, men vi mødte hinanden tilfældigt på gaden, og så sagde han, "kom dog over til os", og så begyndte vi at arbejde lidt på det," fortæller Kurt Helles Bardeleben.

Det blev til i alt 20 år i DLA Piper for René Offersen, inden han i begyndelsen af sidste år åbnede Offersen & Christoffersen sammen med den nu tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, der også er en del af Inger Støjbergs forsvarshold.

Dengang fortalte Offersen, der på det tidspunkt var 55 år, at tankerne om at bryde ud og fortsætte karrieren i nye rammer havde spiret, siden han rundede 50 år.

"Jeg står foran de bedste år som retssagsadvokat, og dem vil jeg gerne have i en ramme, hvor jeg er fri af interessekonflikter, og hvor jeg kan være advokat for den, der ringer først," sagde René Offersen til AdvokatWatch.

Efter en lang årrække i landets største advokatvirksomheder valgte Offersen således at stå på egne ben. En beslutning, der ifølge Kim Lundgaard Hansen kræver mod – og ikke mindst stor selvtillid.

"Hans egne holdninger til, hvordan livet gerne skal være, betyder meget for hans velvære. Han skal have det godt. Han skal have plads til sit engagement. René kan ikke fungere, hvis ikke han gør det, som han gerne vil," lyder det fra Kim Lundgaard Hansen, der synes, at det er "enormt fedt", at vennen skal være en del af rigsretssagen.

"Det er sådan noget, man virkelig drømmer om at få lov til, når man er, som René er," siger han.

René Offersen har da også selv sagt, at han ville have betalt penge for at få lov til at føre den sag, da pilen pegede på blandt andre ham til at dirigere forsvaret for Støjberg i den historiske rigsretssag, som har fyldt hver eneste dag i sommerferien.

"Jeg går på ferie med Inger Støjberg," som han udtrykte det, inden han drog med familien, der tæller kone og to drenge på henholdsvis 19 og 15 år, ud i sit sommerhus på landet.

Mens rigsretssagen først for alvor går i gang i september, har advokaterne været igennem de indledende manøvrer, eftersom det første retsmøde fandt sted i slutningen af juni. Og selv om den garvede advokat, der blandt andet har forsvaret tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte i Brixtofte-sagen, er vant til rullende kameraer og mikrofoner i snudeskaftet ved store sager, er Støjberg-sagen alligevel speciel.

"Der er en enormt stor opmærksomhed omkring sagen, og det er voldsommere sammenlignet med andre store sager, som jeg har haft tidligere," siger René Offersen og fortsætter:

"Brixtofte-sagen var min første rigtig store mediesag, og der var også stor bevågenhed, men antallet af mennesker, vi møder nu, er overvældende."

Fuld af temperament

Selvtilliden fejler ikke noget hos advokaten, der er overbevist om, at det ender med en blank frifindelse, når støvet har lagt sig i Rigsretten.

Trods en lang karriere på de bonede gulve på nogle af landets største advokatkontorer driver hans nysgerrige natur ham til hele tiden at forsøge at blive bedre. Han søger for eksempel meget inspiration i international advokatlitteratur, og så besøger den rejseglade advokat, der især er begejstret for byer som Paris, New York og Beirut, næsten altid retsbygninger, når han er i udlandet – for at blive inspireret.

"Min største styrke er, at jeg er meget engageret, og jeg vil tillade mig at sige, at jeg har et højt bundniveau, så jeg sådan set leverer hver gang," siger René Offersen.

Efter at have tygget lidt på det kan han også godt pege på en svaghed.

"Jeg er temperamentsfuld, og der kan godt ryge en finke af panden, og jeg har også prøvet at ringe til en kollega og beklage, men det er ikke et stort problem. Det går hånd i hånd med mit engagement, og som med alle mulige andre ting i livet rammer man nogle gange uden for skiven. Det er også en del af min drivkraft, og jeg er god på den umiddelbare replik og dialog i retten."

"Jeg har altid haft temperament, men jo ældre jeg bliver, jo bedre bliver jeg til at håndtere det og lige bide mig selv i læben og tælle til ti," siger han.

Tidligere i år tog det dog en måneds tid at dampe af oven på en hovedforhandling, hvor modparten agerede på en anden måde, end han er opdraget med. Men sådan kan det gå, når man krydser klinger i retssalene.

"Man skåner ikke hinanden, og man går til stålet inden for de rammer, der er. Når man er færdige, lader man sagen være et anliggende mellem klienterne, og så er man kolleger igen med en relation, der forhåbentlig er fuldstændig upåvirket af den konflikt, man har været en del af sammen."

"Nogle gange kan man dog ikke undgå, at tingene følger med ud af retssalen," forklarer Offersen.

Der er næsten ikke nogen dage på et år, hvor advokaten ikke arbejder. I ferier har han typisk et skriveprojekt liggende, som han kan kaste sig over. Det kan også godt være en retssag. I år er det eksempelvis Støjberg-sagen. Et andet år sad han med den såkaldte koldkrigssag i sommerferien.

"Men jeg synes, at det er spændende," siger Offersen og bevæger sig imod strømmen i forhold til idéen om et arbejdsliv i bedre balance med privatlivet, som vinder indpas selv i den notorisk krævende advokatbranche.

"Jeg ved godt, at det er imod tidsånden, men man tager fejl, hvis man som yngre jurist tror, at det ikke er nødvendigt at arbejde meget."

"Hvis der er nogle, der laver 50 pct. mere end én selv, handler det ikke kun om, at de bruger deres liv på en anden måde. De gør sig en lang række erfaringer og rutiner, som gør, at de bliver en dygtigere advokat. Enhver lærer for eksempel noget nyt de første 100 gange, man går i retten," lyder det fra René Offersen.

"Hr. advokat København K"

Noget nyt lærte den holdningsfulde advokat også, da han testede politikervandene med et folketingskandidatur for De Konservative i 2007. Det var meget svært at komme fra den ene verden til den anden, fortæller advokaten, der fik møderet for Højesteret i 1998.

"Jeg var vant til at procedere i retssager, hvor det gode argument fortrænger det mindre gode, og hvor man ikke kan sige noget, som man ikke kan dokumentere, men i den politiske debat bliver der sagt hvad som helst, og det kom som et stort chok for mig, og det var noget, som jeg havde svært ved at forlige mig med."

Han stillede op i hjembyen Esbjerg med en opfattelse af sig selv som en esbjergenser, der boede i København, men han var nok blevet en københavner, som han siger. Sådan så han i hvert fald ud i det vestjyske.

"Når Dansk Folkeparti skrev debatindlæg som svar til mig i aviserne, adresserede de mig som "hr. advokat København K"," siger René Offersen, hvis politiske karriere dybest set stoppede efter det folketingsvalg.

"Man kan ikke insistere på både at være topadvokat og politiker samtidig. Det går i ét valg, så der var ligesom ét skud i bøssen, og jeg var ikke i nærheden af at blive valgt, så det løste sig selv. Men jeg prøvede, og det var faktisk ikke en succes på nogen parametre."

"Selvfølgelig er det et nederlag. Jeg har haft rigtig mange nederlag i karrieren, men det skal man heller ikke være bange for. Bag alle større sejre ligger der et stort antal nederlag på vejen. Det er ikke sjovt, når det sker, men jeg er god til at ryste ting af mig og komme videre," siger han.

René Offersen har efter flere år som passivt medlem i dag meldt sig ud af De Konservative på grund af partiets integrations-, rets- og EU-politik.

Den 57-årige advokat er nu i færd med at gøre sig klar til en af karrierens allerstørste sager. Da han bliver spugt, om der er noget, som han fortryder ikke at have gjort i løbet af det, som på papiret ligner en lang og glorværdig karriere, falder svaret prompte.

"Jeg kunne godt have tænkt mig at bo i udlandet og arbejde og leve i en anden kultur i to år," siger han og tænker tilbage på en fire måneder lang udstationering hos et advokatfirma i London, mens han var hos Kammeradvokaten i 90'erne.

"I bakspejlet er det kommet bag på mig, hvor lang tid jeg bagefter har trukket på oplevelser, referencer og iagttagelser fra de fire måneder i Londons advokatmiljø. Det har fyldt uforholdsmæssigt meget, og det har været ret overvældende," forklarer Offersen.

Han kan ikke forestille sig, at hans sønner følger trop på jurastien, men han håber, at de kommer til at prøve at bo i udlandet, som han aldrig fik gjort.

Advokater er ikke ligefrem kendt for at lægge paragrafferne på hylden, blot fordi de bevæger sig ind i den gængse pensionsalder, og René Offersen, ja han er ingen undtagelse.

"I dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at være aktiv, når jeg er 75 år. Det virker som en helt uoverstigelig tanke at skulle gå på pension," siger han og forklarer:

"Der var mange grunde til, at jeg lavede et nichefirma sammen med Jonas, men det indgik også i mine overvejelser, at aldersgrænsen i de store advokatfirmaer typisk er højst 65 år. Jeg kunne ikke se mig selv lave en oldebiks med en stol og et bord et sted."

"Jeg er ikke på nogen måder mæt."

Støjberg-forsvarer: "Jeg ville have betalt penge for at få lov til at føre den sag"

Juraprofessor om Støjbergs valg af advokater: Anklagerne får kamp til stregen 

Partner forlader DLA Piper: Undslipper interessekonflikter med nyt nichekontor