
Klar Advokater har hentet advokat Lotte Calundann Noer ind som ny partner.
"Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre optagelsen af Lotte Calundann Noer som ny partner hos Klar Advokater," lyder det i et opslag på Linkedin.
Lotte Calundann Noer er en erfaren procesadvokat, der slutter sig til det københavnske advokatfirma efter en periode som konstitueret landsdommer i Østre Landsret. Hun yder rådgivning med fokus på konflikthåndtering samt forsikrings- og erstatningsret, fremgår det.
Den nyudnævnte partner har blandt andet en fortid hos Bruun & Hjejle ligesom flere af stifterne, der dannede Klar Advokater i 2009.
Lotte Calundann Noer har også tilbragt syv år hos advokatfirmaet Lundsgaard & Partnere, hvor hun sluttede af som non equity-partner, inden hun tog jobbet i landsretten.
Klar Advokater har i dag 17 jurister, heraf otte partnere, og holder til på Østerbro i København.
Klar Advokater satser på flere store ejendomshandler