EY skal have ny topchef

Jesper Kofoed stopper som adm. direktør for revisions- og rådgivningsvirksomheden EY. Jagten er gået ind efter en ny topchef.
Jesper Kofoed træder af som topchef for EY. | Foto: Nils Meilvang/Scanpix
Jesper Kofoed træder af som topchef for EY. | Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Han stod bag det spektakulære træk, der førte til fusionen mellem de to revisionskæmper EY og KMPG i Danmark, men nu stopper 54-årige Jesper Kofoed som topchef for EY. 

Det skriver Berlingske Business.

"Det har været spændende at være med til at sætte en agenda og drive en virksomhed, men efter snart 13 år i spidsen for virksom­heden som først senior partner og siden CEO synes jeg, at det nu er tid til, at andre dygtige partnere kan komme til," siger Jesper Koefoed til Berlingske Business og tilføjer, at han som topchef undervejs har savnet kundearbejdet.

Derfor fortsætter Jesper Kofoed også som partner, revisor og rådgiver i EY, men siger altså farvel til stillingen som dansk topchef og som leder af hele EY's nordiske revisionsforretning. Han fortsætter imidlertid i ledelsen og indtager i stedet pladsen som bestyrelsesformand for EY i Danmark.

Verdens fire største revisionsvirksomheder i form af KPMG, EY, Deloitte og PwC er de seneste år internationalt begyndt at udvide forretningen med mere og mere juridisk rådgivning. På verdensplan har Big Four  mere end 2000 jurister ansat. I Danmark er EY længst med udbygning af en juridisk afdeling, som på flere erhvervsjuridiske områder konkurrerer direkte med advokatfirmaerne.

Jesper Kofoed gjorde sig i stor stil bemærket, da han i 2013 som topchef for KPMG i Danmark indgik fusion med det dengang skrantende EY. Det fusionerede selskab fortsatte under EY's faner, mens KPMG stod tilbage med stort set ingenting på det danske marked og måtte starte forfra under Thomas Hofman-Bangs ledelse.

EY's nordiske managing partner sætter nu gang i processen med at finde en ny topchef til revisionsvirksomhedens danske ben.

EY opruster i kampen mod advokatfirmaer  

KPMG-chef venter øget revisor-angreb på advokater

KPMG lancerer dokument-værktøjer baseret på kunstig intelligens

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også