Voldgiftspræsident vil have flere kvinder i international voldgift

Kvinder skal fylde mere i international voldgift, lyder det fra præsidenten for ICC's voldgiftsret, Alexis Mourre.
Kvinder fylder for lidt i international voldgift. | Foto: Colourbox
Kvinder fylder for lidt i international voldgift. | Foto: Colourbox

Der skal flere kvinder i international voldgift. Sådan lyder målet fra Alexis Mourre, som er præsident for ICC's voldgiftsret.

Tidligere på måneden var Alexis Mourre hovedtaler på konferencen Copenhagen Arbitration Day, og i et interview med Advokaten fortæller Mourre, at ICC - Det Internationale Handelskammer - siden 2016 har arbejdet systematisk på at tiltrække flere kvinder til international voldgift.

"Øget diversitet er afgørende for voldgiftens fremtid som et globalt retssystem. Uden øget diversitet vil voldgift ikke afspejle udviklingen i samfundet som helhed," siger Alexis Mourre til Advokaten.

International voldgift er blevet kritiseret for manglende diversitet, og siden 2016 har Det Internationale Handelskammer offentliggjort statistik over kønsbalancen inden for voldgift. Samme år skrev organisationen under på Equal Representation in Arbitration Pledge - the Pledge - som har til formål at sætte fokus på kvinder i international voldgift.

Alexis Mourre mener ifølge Advokaten, at der skal gøres op med en konservativ branche, hvor man typisk vælger mandlige voldgiftsdommere.

Der er dog fremskridt. Tal fra Det Internationale Handelskammer viser, at ud af 1411 valgte voldgiftsmænd (m/k) i 2016 var 209 kvinder. Til sammenligning blev der valgt 136 ud af 1313 året før. 

International undersøgelse: Fleksible arbejdsdage og rollemodeller fremmer kvinders karriere  

Efter flere år med fremgang tiltrækker København færre voldgiftssager  

Kvinder står uden for magtens centrum hos de største advokathuse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også