Kvinder står uden for magtens centrum hos de største advokathuse

Kvindelige kapitalejere er et sjældent syn hos landets største advokathuse, viser en undersøgelse fra Berlingske. Horten skiller sig positivt ud med en femtedel kvinder i ejerkredsen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Et mangeårigt overtal af kvinder på jurastudiet er endnu ikke slået igennem i toppen af de danske advokatkontorer, hvor der blandt de største stadig er langt mellem de kvindelige kapitalejere.

Ifølge Berlingske består indehaverne af de tre største advokathuse Kammeradvokaten, Kromann Reumert og Bech-Bruun af 93 pct. mænd. De kvindelige kapitalejere er fordelt med to kvinder ud af 28 indehavere hos Kammeradvokaten, fire ud af 54 hos Kromann Reumert og fire ud af 55 kapitalejere hos Bech-Bruun.

Hos Bech-Bruun medgiver man, at det er "åbenlyst spild af talent og medarbejderudvikling", at så mange kvinder løbende har forladt virksomheden. Derfor har man også større fokus på forventningafstemning, klarere karriereveje og feedback, forklarer adm. direktør Christian Ejvin Andersen.

"Mange kvinder er for dårlige til at gøre opmærksom på, at de gerne vil være kapital­ejere. Det er flere mænd til gengæld utroligt gode til. Og hvis man ikke er opmærksom på det i et system, hvor der i forvejen er mange mænd, så risikerer vi at miste mange dygtige medarbejdere, og det er i bund og grund bare en dårlig forretning. Så vi har en klar målsætning om, at vi gerne vil have flere kvindelige kapital­ejere," siger Christian Ejvin Andersen til Berlingske.

Hos landets ottende største advokathus Horten har man formået at samle en ejerkreds med otte kvinder svarende til 21 pct. Det er endda sket uden særlige tiltage, fortæller managing partner Erik Wendelboe Christiansen. Han peger på, at kulturen i virksomheden har skabt plads til både mænd og kvinder.

Ligestillingen har dog de bedste kår hos HjulmandKaptain-advokaterne, der ifølge Berlingskes rundspørge har fem kvindelige indehavere ud af 17, hvilket svarer til 29 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også