Bech-Bruun henter ejendomspartner hjem fra London

Fra den 1. august i år bliver fast ejendom hos Bech-Bruun oprustet med en ny partner, Sven Frode Frølund. Det fremgår af en pressemeddelelse fra advokathuset.
Sven Frode Frølund kommer fra en stilling som advokat hos Simpson Thacher & Bartlett LLP i London, hvor han har specialiseret sig i køb af virksomheder og ejendomsporteføljer i Norden og Europa. Hos Simpson Thacher & Bartlett LLP han blandt andet bistået en række større kapitalfonde i flere M&A- og ejendomstransaktioner på tværs af europæiske lande.
Den nye partner har en fortid hos Bech-Bruun som advokatfuldmægtig fra 2008-2011 og derefter som advokat frem til september 2012. Her var han ansat Fast Ejendom, M&A og Rekonstruktion.
Bech Bruun har per 1. januar desuden udnævnt Anders Hauge Gløde med speciale i rekonstruktion, konkurs og insolvens til partner, samt Thomas Bøgedal Kristiansen, der har specialiseret sig inden for virksomhedsoverdragelser.
Relaterede artikler:
Bech-Bruun vil holde på advokater med nyt karrierespor
For abonnenter
Bech-Bruun vinder M&A-pris
For abonnenter