AdvokatWatch

Konkursadvokat og kontraktspecialist nye partnere hos Kammeradvokaten

Kammeradvokaten udpeger Cathrine Wollenberg Zittan og Andreas Estrup Ippolito som nye partnere.

Cathrine Wollenberg Zittan og Andreas Estrup Ippolito er nye partnere hos Kammeradvokaten | Foto: Kammeradvokaten

Kammeradvokaten har optaget to yngre advokater med speciale i henholdsvis konkursret og kommercielle kontrakter i partnerkredsen.

36-årige Cathrine Wollenberg Zittan er certificeret insolvensadvokat. Hun har blandt andet været involveret i en række skattesager, flere store bankkrak og IT Factory-sagen. Senest har hun været en del af holdet, der hjalp Finansiel Stabilitet i sagen mod CapiNordic Bank.

I en pressemeddelelse beskriver Kammeradvokaten Cathrine Wollenberg Zittan som ”en overbevisende advokat og en tillidsvækkende kommunikatør, der høster anerkendelse som sparringspartner blandt sine kunder og kollegaer.”

Zittan har gennemført Kammeradvokatens toårige High Potential Program.

International profil

Andreas Estrup Ippolito, der har dansk-italienske forældre og Stockholm som fødeby, er specialiseret i kommercielle kontrakter og udbudsret. Den 35-årige advokat har repræsenteret kunder i en række klage-, rets- og voldgiftssager inden for blandt andet udbud, byggeri og selskabsret. Projekterne rækker ofte ud over landets grænser.

”Ud over at skulle forene forretningsmæssige behov og jura, ligger der den ekstra komponent i Andreas’ arbejde, at han rådgiver i noget, som mange har en holdning til – som levering af samfundskritisk infrastruktur. Det ser Andreas kun som en udfordring,” hedder det i meddelelsen fra Kammeradvokaten.

Også Andreas Ippolito har været på Kammeradvokatens toårige karriereudviklingsprogram.

M&A-talent med sult efter udfordringer: "Jeg har altid søgt de stort set umulige sager"     

Karnov hædrer jurastuderende for retshjælps-projekt 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier