Karnov hædrer jurastuderende for retshjælps-projekt

23-årige Mike Vestergaard vinder Karnovs Nytænkerpris for den frivillige organisation Lejerens Frie Retshjælp
Karnov Groups adm. direktør, Flemming Breinholt, sammen med vinderen af Nytænkerprisen 2018, Mike Vestergaard. | Foto: Karnov PR
Karnov Groups adm. direktør, Flemming Breinholt, sammen med vinderen af Nytænkerprisen 2018, Mike Vestergaard. | Foto: Karnov PR

Mindre end et år efter etableringen af den frivillige organisation Lejerens Frie Retshjælp får Mike Vestergaard nu fornem anerkendelse for sit initiativ. Torsdag aften modtog den 23-årige jurastuderende Karnovs Nytænkerpris 2018.

"Mike Vestergaard har givet retshjælpsbegrebet nyt liv med sin digitale tankegang - Lejerens Frie Retshjælp behandler faktisk kun sager digitalt. Og det er blevet en succes. Siden starten for knap et år siden har foreningen behandlet ca. 5.000 sager, og foreningen vokser fortsat," hedder det i en pressemeddelelse fra Karnov.

Lejerens Frie Retshjælp yder på frivillig basis hjælp til mennesker, der lejer sig ind hos andre og får brug for juridisk assistance. Retshjælpen blev startet i februar 2017 og har allerede afdelinger i Aalborg, Aarhus og Odense. Foreningen har over 40 juridiske rådgivere, der har behandlet flere tusinder sager for borgere med lejeretlige problemer.

I en onlinestemning vandt Vestergaard Nytænkerprisen foran navne som Kammeradvokaten, advokat Michael Hopp fra Plesner og Levende Menneskerettigheder, som også var nomineret for innovative bidrag i 2017.

Med prisen følger 20.000 kr. til donation til et socialt eller samfundsrelevant formål.

Læs AdvokatWatch' portræt af Mike Vestergaard her.

Jurastuderende udvikler talenter i sin retshjælp til danske lejere

Mads Pramming om stædighed, uretfærdighed og ulige kampe 

Bech-Bruun vil holde på advokater med nyt karrierespor 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også