
Offentlige myndigheder og organisationer som FN og Udenrigsministeriet topper listen over juristernes foretrukne arbejdspladser i Sverige.
Det viser analysehuset Universums årlige undersøgelse af, hvor juristerne helst vil arbejde, som netop er blevet offentliggjort, skriver mediet Dagens Juridik.
Undersøgelsen beror på svar fra 21.000 fagfolk inden for en række forskellige områder. Blandt juristerne har den offentlige sektor tilsyneladende en stærk appel. Regeringskansliet (en statslig forvaltningsmyndighed under regeringen, red.), det svenske sikkerhedspoliti Säpo og politiet runder således top fem af i popularitetsmålingen.
Google er ifølge Dagens Juridik den højest rangerede private virksomhed på en sjetteplads, mens kun to advokatfirmaer formår at snige sig ind blandt de 50 mest eftertragtede arbejdspladser. Det drejer sig om White & Case og Mannheimer Swartling.
Fokus på blødere værdier rykker jurister mod den offentlige sektor