Kromann Reumert, Bruun & Hjejle og Bird & Bird bistår i milliardhandel med Mastercard

Betalingsvirksomheden Nets' forestående handel til 21,3 mia. kr. har flere danske advokathuse involveret. (Opdateret)
Foto: PR/Nets
Foto: PR/Nets

Advokatfirmaet Kromann Reumert har bistået betalingsvirksomheden Nets med at sælge sin konto-til-konto betalingsforretning for 21,3 mia. kr., oplyser firmaet.

"Sagen har involveret en betydelig indsats fra specialister i en lang række af Kromann Reumerts specialafdelinger og et omfattende samarbejde med en række øvrige advokat- og rådgivningsfirmaer," lyder det.

Også advokatfirmaet Bird & Bird, der netop har oprustet med nyansættelser inden for teknologi fra netop Kromann Reumert, har ligeledes deltaget som rådgiver for amerikanske Mastercard i forbindelse med handel, der ventes på plads i første halvdel af 2020.

Ifølge en meddelelse fra advokatfirmaet har de danske advokater på opgaven været partnerne Casper Moltke-Leth og Morten Nissen samt advokaterne Vivek Kailas og Annette Printz Nielsen.

Bird & Bird ønsker ikke over for AdvokatWatch at uddybe meddelelsen yderligere.

Også Bruun & Hjejle har haft advokater på opgaven:

"Det er altid spændende at være del af en kompleks handel som denne, og det har krævet en stor team-indsats, hvor mange af vores specialister har bidraget på tværs af huset," siger partner Søren Zinck i en skriftlig kommentar.

(Artikel opdateret 9. august med yderligere rådgiver, rubrik ændret)

Bird & Bird på advokatrov hos Kromann Reumert: "Vi kan tilbyde noget andet"

Vækstfokuseret advokathus dyrker lighed, solidaritet og diversitet

Bird & Bird går efter at blive en halv gang større end nu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også