Formanden for historiens største advokatkollaps betaler bøde

Steven Davis, tidligere formand for det kollapsede Dewey & LeBoeuf, accepterer at betale 836.000 kr. i forlig med børsmyndigheder.

Den tidligere formand for hvad der er blevet beskrevet som "advokatbranchens Lehman Brothers", det kollapsede Dewey & LeBoeuf, har indgået et forlig, der indebærer en bøde på 130.000 dollars, svarende til ca. 836.000 kr., med det amerikanske børstilsyn.

Det skriver branchemediet Legal Week.

Den tidligere formand, Steven Davis, der bliver betragtet som en af hovedmændene bag en række forfejlede beslutninger, der førte til Dewey & LeBoeufs konkurs i 2012, har dermed fået den største bøde ud af fem tidligere Dewey-ledere, som de amerikanske børsmyndigheder, SEC, fører sag mod. 

Dewey & LeBoeuf var en af USA's store advokatfirmaer med en omsætning over 900 mio. dollars, 5,8 mio. kr., og mere end 1100 advokater. Men salgstallene viste sig at være oppustede, og ifølge SEC optog Dewey & LeBoeuf obligationslån på næsten 1 mia. kr. baseret på falske regnskabsoplysninger.

Ansvarlige for regnskabsfup

Ifølge New York Times mener anklagemyndigheden på Manhattan, at Stephen DiCarmine og Joel Sanders var hovedansvarlige for regnskabsfup, der betød, at Dewey & LeBoeuf snød sine långivere gennem finanskrisen og frem til konkursen i 2012.

Ud over Steven Davis har SEC også indgået forlig, der inkluderer bøder, med den tidligere direktør Stephen DiCarmine, tidligere finanschef Francis Canellas og finansmedarbejderen Thomas Mullikin. I alt har SEC inddrevet over 200.000 dollars fra de tidligere chefer, men det er småpenge i forhold til de forhold, de oprindeligt blev beskyldt for at være ansvarlige for.

Der kører også straffesager mod de tidligere Dewey-ledere, men foreløbig er kun den tidligere finansdirektør Joel Sanders blevet dømt. Han blev i 2017 idømt en bøde på 1 mio. dollars og 750 timers samfundstjeneste, men kører nu appelsag. DiCarmine blev frikendt, mens Canellas og Mullikin har indgået samarbejdsaftaler med anklagemyndigheden. Davis har indgået en aftale om ikke at praktisere jura i New York i fem år, skriver Legal Week.

Hver anden advokat i Sverige: Kvindelige juristers rolle vil ændre sig efter #MeToo

Hver anden advokat i Sverige: Kvindelige juristers rolle vil ændre sig efter #MeToo  

Strøm af lønforhøjelse til nye advokater i internationale firmaer 

Microsoft-chefjurist kræver betalt forældreorlov af leverandører 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også