AdvokatWatch

Peter Madsen får ny forsvarsadvokat

En ny advokat i forhold til Kim Wall-sagen repræsenterer onsdag Peter Madsen i retten.

Forsvarer Anders Larsen ankommer til retten i Glostrup onsdag formiddag den 21. oktober 2020. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er en ny advokat, som onsdag skal repræsentere den livstidsdømte Peter Madsen ved Retten i Glostrup, i forhold til da han i Københavns Byret og Østre Landsret var tiltalt for drabet på journalist Kim Wall.

Advokaten hedder Anders Larsen, og han fortæller onsdag i retten, at det er første gang, han skal møde Peter Madsen.

Drabsmanden sidder i et såkaldt advokatværelse ved siden af retssal 102. Her er han ankommet sammen med en gruppe politifolk en tyve minutters tid inden retsmødet. Det er her, at det første møde mellem de to skal foregå.

I byretten og landsretten var det advokat Betina Hald Engmark, der repræsenterede Madsen. Hun var kort forinden skiftet til advokathvervet fra en stilling som anklager. Sagen med Peter Madsen var hendes første drabssag.

Endnu er det uklart, om Peter Madsen selv har bedt om Anders Larsen, eller om han er blevet tildelt af retten.

Forsvarsadvokat og drabsdømt ubådsbygger dropper Højesteret

Landsretten enig med byretten: Idømmer Peter Madsen fængsel på livstid

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier