”Skræmmende læsning.”

Sådan lød den korte kommentar fra Tore Vilhelmsen, direktør for forretningsudvikling og bæredygtighed i advokatfirmaet ML+ Partners, på Linkedin, da Danske Advokater i sidste uge kom med en ny undersøgelse om sexisme og seksuelle krænkelser.

Undersøgelsen taler da også sit tydelige sprog. Der er fortsat omfattende problemer i advokatbranchen, og det er trods løfter og initiativer ikke blevet et hak bedre siden en tilsvarende undersøgelse for tre år siden. 

”Det er ikke godt nok,” siger adm. direktør i Danske Advokater, Paul Mollerup, mens formand for Djøf Advokat, Rasmus Thingholm, kalder det ”dybt beskæmmende.”

”Det er langt hen ad vejen de samme problemer, som vi så for tre år siden, hvor det især er unge kvinder, der oplever blandt andet krænkende adfærd fra deres chefer og andre partnere,” siger Rasmus Thingholm til AdvokatWatch.

15,5 pct. af respondenterne i den nye undersøgelse svarer, at de inden for de seneste tre år har oplevet grænseoverskridende adfærd på deres nuværende arbejdsplads.

For tre år siden svarede knap 15 pct., at de havde oplevet sexisme eller seksuelle krænkelser på deres nuværende arbejdsplads. 

Dengang var spørgsmålet dog ikke begrænset til ”de seneste tre år”, som det er i den nye undersøgelse, og derfor kan resultaterne ikke sammenlignes én til én.

Samtidig er svarprocenten en del lavere – den ligger på 14 pct. mod 26 pct. i den seneste undersøgelse.

”Men uanset det er hovedindtrykket, at det er nogenlunde status quo,” siger Paul Mollerup.

Partnere er ”små konger”

Som for tre år siden er det hovedsageligt kvinder, der oplever seksuelle krænkelser. Her svarer en femtedel, at de har haft oplevelser inden for de seneste tre år, mens det samme gør sig gældende for 7 pct. af de mandlige respondenter.

Den seksuelt krænkende adfærd over for kvinderne kom i over 60 pct. af tilfældene fra egen eller en anden chef på arbejdspladsen, mens det i en tredjedel af tilfældene var en sideordnet kollega, der krænkede.

”Problemet er i høj grad, at mange oplever, at hændelser ikke tages tilstrækkeligt seriøst, og at det ikke har nogen konsekvens, hvis man går til HR eller sin chef med sine oplevelser,” siger Rasmus Thingholm.

”Vi får svært ved at gøre op med sexisme og krænkelser i advokatbranchen, hvis det er sådan, at partnere kan sidde som små konger og konsekvensfrit tillade sig hvad som helst, hvis de bare hiver nok klienter og omsætning hjem til firmaet,” tilføjer han.

Han peger på, at seksuel chikane er forbudt, og ”derfor skal det tages særdeles alvorligt på arbejdspladsen, og arbejdsgivere har en pligt til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø.”

Fagforeningschefen erkender samtidig, at en betydelig del af krænkelserne sker kolleger imellem.

”Det er en løftet pegefinger til os alle om at tage det her alvorligt, være opmærksom på egen adfærd og sige fra, hvis man oplever eller ser noget, der ikke høre hjemme på en arbejdsplads,” siger han.

I har selv været med i arbejdet med at løse problemet, så hvorfor er I ikke lykkedes med det?

”Vi gør, hvad vi kan som fagforening. Vi har taget initiativ til at gennemføre disse undersøgelser, Djøfs rådgivere bistår løbende vores medlemmer med konkret rådgivning i sager af denne karakter, og så er vi kommet med vejledninger og har anvist forslag til løsninger til advokatvirksomhederne.”

”Men til syvende og sidst er det ude i virksomhederne, man er nødt til at prioritere indsatsen højt, da det er nødvendigt for at komme problemerne til livs,” siger Rasmus Thingholm.

Ingen synlig effekt af metoo

Der kom især fokus på sexisme og seksuelle krænkelser i advokatbranchen i forbindelse med metoo-bøgen, hvor flere medier – heriblandt AdvokatWatch – i 2020 kunne berette om omfattende problemer i både store og mellemstore advokatfirmaer.

Det fik både Danske Advokater og Djøf Advokat til at reagere med initiativer mod sexisme og seksuelle krænkelser, og arbejdsgiverne og fagforeningen sad med i en arbejdsgruppe, der i 2021 blandt andet kom med en række værktøjer, advokatfirmaer kan bruge for at komme problemerne til livs.

Det store spørgsmål er derfor, hvorfor initiativerne tilsyneladende ingen effekt har haft.

”Jeg havde forventet, at den opmærksomhed, der har været på problemet både generelt i samfundet og i vores branche, alene ville kunne aflæses i tallene,” siger Paul Mollerup og tilføjer:

”Samtidig er vi kommet med en række initiativer, så jeg havde håbet, at tallene havde flyttet sig.”

Hvorfor har jeres initiativer ikke virket?

”Jeg tror egentlig, vores initiativer er de rigtige. Men vi har nok været for dårlige til at få dem bredt nok ud i branchen. Derfor kommer vi også til nu at gøre en ny indsats for at oplyse om det fremragende materiale, vores arbejdsgruppe har lavet.”

Problemer i hele samfundet

Paul Mollerup mener, at ”det nok kræver yderligere forskning, hvis man skal dybere ned i årsagerne” til, hvorfor der fortsat er så mange, der oplever seksuelle krænkelser til trods for metoo-bøgen. 

Der er netop lavet ny forskning på området, da Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i sidste uge udgav en rapport, der tegnede nogenlunde samme billede som Danske Advokaters undersøgelse.

Syv ud af ti kvinder i Danmark har således ifølge analysen inden for det seneste år oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, hvilket fik seniorforsker hos Vive Mai Heide Ottesen til at spærre øjnene op, da hun netop havde regnet med, at tallet var lavere efter metoo-bølgen.

Det er første gang, Vive laver undersøgelsen, der derfor ikke viser, om problemerne var større før metoo, ”men vi har svage indikationer på, at der måske er sket en forbedring på arbejdspladserne,” siger Mai Heide Ottosen.

Undersøgelsesresultaterne tyder således på, at arbejdspladsernes tiltag for at imødegå seksuel chikane delvist ser ud til at virke, fordi man har en chance for at få hjælp, især når den grænseoverskridende adfærd udøves af personer, som man kender mindre godt.

”Vi kan se, at man er mere tilbøjelig til at gribe ind, hvis man oplever krænkende adfærd fra for eksempel kunder, end hvis man oplever det fra en kollega eller en chef på arbejdspladsen.”

Dermed hjælper den øgede villighed til at gribe ind over for seksuelle krænkelser ikke umiddelbart de medarbejdere i advokatbranchen, der rapporterer om krænkelser fra chefer og kolleger.

For lav svarprocent hos Djøf

Danske Advokaters undersøgelse er lavet i samarbejde med Djøf Advokat, der dog har valgt ikke at gå ud med svarene fra sine medlemmer.

Det skyldes, at kun knap ti pct. af Djøf Advokats 3000 medlemmer svarede.

”I Djøf har vi interne retningslinjer og principper, der betyder, at vi kun laver analyser og rapporter på undersøgelser, hvor der er en tilstrækkelig høj svarprocent,” forklarer Rasmus Thingholm, der afviser, at det skyldes, at det indsamlede data ikke viser det, Djøf Advokat havde håbet.

Djøf Advokat arbejder aktuelt på en kampagne baseret på blandt andet besvarelser i undersøgelsen, hvor fagforeningen vil belyse problemer med sexisme og seksuelle krænkelser i advokatbranchen.

De krænkende oplevelser handler ifølge Danske Advokaters undersøgelse især om kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, nærgående kommentarer om udseende og uønskede berøringer, omfavnelser eller kys.