Coronanedlukning satte tydelige spor på retshjælpskontorerne

De svageste gik forgæves efter retshjælp under dele af coronakrisen, viser ny analyse fra den juridiske tænketank Justitia, som efterspørger strategi på området i tilfælde af lignende kriser.
Der har i vidt omfang været lukket for rådgivning ved personligt fremmøde på landets retshjælpskontorer frem til slutningen af februar 2021, konkluderer den juridiske tænketank Justitia i en ny analyse. | Foto: Mie Brinkmann
Der har i vidt omfang været lukket for rådgivning ved personligt fremmøde på landets retshjælpskontorer frem til slutningen af februar 2021, konkluderer den juridiske tænketank Justitia i en ny analyse. | Foto: Mie Brinkmann
Af Ritzau

Tusindvis af danskere søger hvert år gratis juridisk rådgivning hos 42 retshjælpskontorer landet over.

Men under coronakrisen har den gratis retshjælp været helt eller delvist lukket ned, og mange har måttet gå forgæves efter rådgivning fra frivillige jurister og jurastuderende.

En kortlægning fra den juridiske tænketank Justitia viser, at to ud af tre retshjælpskontorer ikke tog imod henvendelser i en periode på mellem en uge og op til to en halv måned efter nedlukningen i marts sidste år.

Da samfundet igen genåbnede, blev kontorerne lukket op igen, men med store begrænsninger i muligheden for personligt fremmøde.

Det er et stort problem for målgruppen – de udsatte og svageste grupper i samfundet, lyder det fra tænketankens vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson.

"Det at fjerne muligheden for, at man personligt kan møde op, gør det vanskeligt for især de svageste borgere, som typisk har svært ved at begå sig i juridiske processer."

"De har brug for at snakke med nogle mennesker. Så når man lukker for adgang til retshjælpen, så har de borgere ikke mulighed for at gøre deres ret gældende," siger hun.

Derfor bør man ifølge vicedirektøren lave en strategi, der sikrer, at adgangen til retshjælpskontorer kan opretholdes, hvis samfundet igen skulle blive ramt af en lignende krise.

"En del af strategien skal være, at man prioriterer de svageste, så de kan møde op på kontorerne, naturligvis med brug af behørige værnemidler," siger Birgitte Arent Eiriksson.

Man kan ifølge vicedirektøren også se på muligheder for rådgivning via video eller andre digitale platforme.

"Vi mener også, det er på tide med en mere digital omstilling af retshjælpskontorerne."

"Allerede i dag er der problemer med den geografiske dækning, og hvis man kan omsætte en del af hjælpen til noget digitalt, kan man komme bredere ud," siger hun.

Birgitte Arent Eiriksson er med på, at de svageste grupper ofte har det vanskeligt med at benytte digitale muligheder.

"Derfor bør det også undersøges, hvordan disse borgere kan komme med på den digitale vogn. Det kan eksempelvis være hjælp til at bruge de digitale redskaber på herberger og andre steder."

Hun håber, at anbefalingerne kan indgå i en revision af retshjælpsmodellen, som Justitia har efterlyst gennem flere år.

Initiativtager bag retshjælp på Stevns: "Det har været sin sag at få stablet det på benene"

Minister udskyder politisk arbejde – advokat frygter for retshjælpens ildsjæle

Forening vil lukke huller på danmarkskortet med ti nye retshjælpskontorer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også