Ørsted vil fordoble Danmarks havvindenergi med ny aftale

Ørsted har indgået en aftale om fire havvindprojekter, som skal fordoble Danmarks mængde af havvindenergi. Det kan give mere arbejde til advokater, der rådgiver inden for vedvarende energi.
To af projekterne skal placeres i Nordsøen, og de to øvrige placeres efter planen i Østersøen. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
To af projekterne skal placeres i Nordsøen, og de to øvrige placeres efter planen i Østersøen. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Ritzau

Ørsted har indgået en aftale med investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Copenhagen (CIP) om at udvikle 5,2 gigawatt havvind i Danmark.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det vil være en fordobling af Danmarks nuværende mængde havvind, lyder det i meddelelsen.

Aftalen indeholder fire forskellige projekter, som ventes at stå klar i 2027 eller 2028.

”De fire store åben dørprojekter kan være med til at cementere Danmarks fortsatte førerposition og skabe fundamentet for at kickstarte den næste fase af et dansk erhvervseventyr inden for produktion af grøn brint og grønne brændstoffer,” siger Rasmus Errbo, der er regionsdirektør hos Ørsted, i meddelelsen.

”Jeg er meget begejstret for partnerskabet med CIP, hvor vi samler vores unikke kompetencer og viden for at udvikle en væsentlig del af Danmarks havvindressourcer.”

To af projekterne skal placeres i Nordsøen, og de to øvrige placeres efter planen i Østersøen.

Danmark og Østersølande vil syvdoble strøm fra havvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også