Østre Landsret fejlede sidste år i behandlingen af en stor sag, som drejede sig om, at chefer i Region Sjælland tog på luksusrejser og spiste og drak på fine restauranter sammen med ledere i it-selskabet Atea.

Affæren drejede sig overordnet om bestikkelse, og mandag diskuteres jura og principper under et retsmøde i Højesteret.

Såvel en anklager som forsvarerne for to af de tiltalte er enige om, at processen i landsretten ikke fulgte de spilleregler, som står i retsplejeloven.

Landsretten kunne ikke skrive under på, at de to mænds handlinger udgjorde underslæb - sådan som der stod i tiltalen om to rejser til Dubai, hvor deltagerne gav den gas med dyre middage, flotte hoteller, fly på businessclass og i det ene tilfælde et Formel 1-racerløb.

I stedet var det mandatsvig, mente landsretten om Ateas tidligere koncerndirektør og en tidligere it-udviklingschef i Region Sjælland.

Men når retten beslutter, at forbrydelsen er en anden, end der er rejst tiltale for, skal parterne have ordet. Og det skete ikke - selv om der står "skal" i retsplejeloven.

"Det kom som en betydelig overraskelse for alle, at landsretten kastede en redningskrans ud til anklagemyndigheden," siger advokat Kåre Pihlmann, der er den ene af de to forsvarere.

Hvis landsretten havde givet ham muligheden for at gøre indsigelser mod mandatsvig, kunne det have ført til et andet resultat.

"Vi ville have iværksat en anden bevisførelse," fortæller Kåre Pihlmann blandt andet.

Også advokat Kristian Mølgaard, der repræsenterer den anden tiltalte, kritiserer forløbet.

"Min klient er dømt for en adfærd, der ikke er omfattet af tiltalen," siger Mølgaard. Han taler om, at landsretten twistede gerningsindholdet i manøvren. Det drejer sig om retssikkerhed, lyder det:

"Uden tiltale, ingen dom. Det er så centralt et princip, fordi det angiver rammen for, hvad det er, man skal forsvare sig imod," siger Kristian Mølgaard.

De to mænd vil frifindes for mandatsvig. Alternativt bør de fem dommere i Højesteret sende sagen retur til landsretten, mener forsvarerne.

Derimod beder specialanklager Anne Risager Højesteret om at godkende dommen. Også selv om det er "åbenbart", at der blev begået en rettergangsfejl.

"Det var kun en ændring af forbrydelsens karakteristik, siger hun om landsrettens juridiske sporændring. Desuden er der ikke den store forskel på underslæb og mandatsvig. Ofte er der et overlap mellem de to," understreger hun.

Underslæb sker, når der sker uberettiget brug af betroede midler. Mandatsvig handler om at misbruge sin adgang til at disponere over penge.

I Atea-affæren blev middage og rejser delvist betalt med penge, som stod på en konto hos Atea med regionens tilgodehavende.

Højesteret afsiger dom 31. august.