Host og råb om corona skal bedømmes af Højesteret

Dommere er uenige om, hvorvidt det var en strafbar trussel om vold, da ung mand i Aarhus hostede og råbte "corona". Derfor skal sagen nu i Højesteret.
Efter en episode i slutningen af marts sagde Østjyllands Politi, at det var helt uacceptabelt, at to betjente blev mødt af et angreb, da en ung mand hostede og råbte op om "corona". | Foto: Joachim Ladefoged/IND
Efter en episode i slutningen af marts sagde Østjyllands Politi, at det var helt uacceptabelt, at to betjente blev mødt af et angreb, da en ung mand hostede og råbte op om "corona". | Foto: Joachim Ladefoged/IND
AF RITZAU

En straffesag fra Aarhus om host mod to politibetjente og råb om "corona" skal helt til tops i retssystemet.

Det har Procesbevillingsnævnet bestemt. Sagen sendes nu videre til Højesteret, oplyser nævnet fredag.

Hovedpersonen blev af byretten frifundet. At hoste og at råbe op om "corona" var ikke en trussel om vold i straffelovens forstand, sådan som anklagemyndigheden påstod, mente retten.

Men Vestre Landsret havde en anden mening og dømte i juni den tiltalte.

Episoden fandt sted i slutningen af marts. Politiet stoppede om natten en bil med flere personer. En passager var utilfreds.

Flere gange råbte han "corona". Derefter hostede han mod den ene betjents ansigt. Afstanden var cirka en halv meter. Derefter vendte han sig mod den anden betjent og hostede flere gange mod dennes overkrop og skulder.

"Det var bestemt ikke tale om et sædvanligt hosteanfald," sagde den ene i et retsmøde.

Byretten frifandt den unge mand. For det første kan et host i sig selv ikke have karakter af vold. Og for det andet er det tvivlsomt, om der er tale om vold eller forsøg på det, hvis en smittet person forsøger at smitte en anden med sin hoste.

Med til historien hører, at den unge testede negativ.

Men Vestre Landsret havde en helt anden vurdering og fandt den tiltalte skyldig.

Det var en trussel, der var strafbar, fordi et host ville være egnet til at videreføre smitte, konkluderede landsretten.

Den dømtes forsvarer er advokat Peter Secher, og han har altså nu fået tilladelse til en ekstraordinær tredje behandling i retsvæsenet.

Advokat kommer med kraftig opfordring til regeringen om ny epidemilov

Justitsministeren om juristers kritik af coronalove: "Let at være mandagstræner"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også