Medie: Advokater forgyldes ved fri proces i anbringelsessager

Ifølge to nye rapporter fra Ankestyrelsen, så stiger antallet af klagesager ved tvangsanbringelser, en af årsagerne er ifølge DR, at forældrene har fri proces, så kommunerne er forpligtiget til at betale for advokaternes arbejde.
Det finder flere kommuner problematisk, da de oplever, at det ikke altid er i forældrenes interesse at sagerne bliver taget op, og formanden for Plejefamiliernes Landsforening, Thomas Vorre, fortæller, at hvis man skal pege på skurkene, der tjener på det her, så er det advokaterne, og han efterlyser derfor en form for styring, inden det bliver det vilde vesten.
Det får Astrid Krag, der er social- og indenrigsminister fra Socialdemokratiet, til at erkende, at der er ting, der ikke fungerer, som de burde, og at der derfor er en lovændring på vej, der skal begrænse forældremyndighedsindehavernes mulighed for at få behandlet sagerne igen, hvis de skaber for stor utryghed.
Hun afviser dog at bebrejde advokaterne direkte, men siger, "nu laver vi en lovændring, som gør, at vi kan beskytte barnet lidt bedre."
Torben Bagge: "Der er behov for at tænke nyt i forhold til vederlagsmodeller"
Advokat kritiserer Civilstyrelsen om bevilling af fri proces: "Grænsende til absurd"