AdvokatWatch

Horten dumper omstridt turistregel

Coronaregel om mindst seks overnatninger for turister i Danmark er ifølge advokatfirmaet i strid med EU-retten. Horten er blevet bedt om at kigge på sagen af brancheorganisationen Horesta. Justitsministeriet står dog fast.

Hortens advokater er blevet sat til at vurdere sagen af brancheorganisationen for hoteller og restauranter Horesta. | Foto: PR

En frustreret hotel- og restaurationsbranche har bedt advokatfirmaet Horten se på reglen om, at udenlandske turister skal tage mindst seks overnatninger i Danmark, hvis de vil lægge vejen forbi, og ifølge Horten er reglen i strid med EU-retten, skriver Børsen.

Det kræver således fagligt belæg, hvis man vil begrænse den fri bevægelighed, og det har regeringen ikke haft, mener Andreas Christensen, der er partner i Horten.

"Når vi ser på, hvad regeringen har sagt om det her, så er de forbilledligt ærlige. Det er ikke medicinsk begrundet. Det er det, de kalder politisk begrundet. Derfor er det altså ikke foreneligt med EU-retten," siger Andreas Christensen til avisen.

Justitsministeriet er dog af en anden opfattelse end Horten, og ministeriet skriver i en mail til Børsen, at "reglen er begrundet i hensynet til den offentlige sundhed og fastsat ud fra et forsigtighedsprincip, som også er anerkendt EU-retsligt".

Nye tal viser, at hoteller i København kører med en belægning på 8-15 pct. på et tidspunkt, hvor belægningen ifølge Katia Østergaard, direktør i Horesta, normalt ligger på 90-100 pct.

Justitsministeren afviser coronadomstol – men ser gerne på andre løsninger

Advokat kommer med kraftig opfordring til regeringen om ny epidemilov

Justitsministeren om juristers kritik af coronalove: "Let at være mandagstræner" 

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

Kammeradvokatens topchef Jens Bødtcher-Hansen håber på ro omkring den ombruste kammeradvokatordning, sagde han i ugens løb. Derudover bød ugen på historier om blandt andet udfordringer med at få møderet for landsret.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier