Der skal hyres markant færre eksterne advokater og andre konsulenter i kommunerne. Det fremgår af den økonomiaftale for 2021, som Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen er blevet enige om.

I alt skal kommunerne finde konsulentbesparelser for en mia. kr. frem mod 2025, som i stedet skal bruges på velfærd.

"Det er massive nedskæringer på konsulentforbruget i kommunerne, der lægges op til," siger Daniel Møller Jensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv, til AdvokatWatch.

Svaret på, hvordan kommunerne konkret skal skære ned på brugen af blandt andet eksterne advokater, blæser lidt i vinden. Men blandt andet lægger økonomiaftalen op til, at kommunerne i højere grad skal bruge hinanden frem for at hyre konsulenter.

"Regeringen og KL er enige om at se på muligheden for en mere fleksibel organisering af tværkommunale samarbejder på både myndigheds- og driftsområder med henblik på at forbedre mulighederne for at udnytte ekspertise og stordriftsfordele på tværs af kommunegrænserne," står der.

Det er dog ikke en let øvelse for kommunerne at hyre ekstern juridisk bistand hos hinanden frem for hos et advokatfirma, fortæller Cecilie Schwartz Førby, der er udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune.

"Man kan godt sælge sine kompetencer til andre myndigheder, men de lovmæssige rammer er til hinder for, at vi gør det i stor skala," siger hun.

Derfor vil det ikke altid være muligt at købe juridisk bistand hos andre myndigheder.

"Desuden er der spørgsmålet om rådgiveransvar. En myndighed kan og vil næppe hænges op på et rådgiveransvar, og nogle gange har man brug for at have advokatens ansvarsforsikring i ryggen," siger Cecilie Schwartz Førby.

Kan ikke undvære advokater

Som AdvokatWatch skrev tidligere på året, er Odense ved at opbygge en enhed, der skal tage sig af juridiske opgaver i relation til kommunens drifts- og anlægsprojekter. Den ekspertise henter mange andre kommuner hos advokatfirmaer, og et scenarie kan være, at kommuner uden ekspertisen kommer til Odense i stedet for eksempelvis Horten.

"Man kan godt vælge i den enkelte kommune at hjemtage opgaver, som vi har gjort. Men når du begynder at sælge det ud, er det som nævnt begrænset i hvilket omfang, man kan gøre det," siger Cecilie Schwartz Førby.

Selv hvis de juridiske forhindringer bliver lagt ned, bliver det umuligt for kommunerne at erstatte advokatfirmaerne, vurderer hun.

"Advokatfirmaer har et helt hus af kompetencer. Ofte er det ikke kun en enkelt kompetence, vi skal bruge, når vi hyrer et advokatfirma. Det er et sammensurium af en hel masse juridiske områder, som kommunerne ikke selv kan have kompetencer inden for," siger Cecilie Schwartz Førby.

Kan I spare så meget, som regeringen lægger op til?

"Det er for tidligt at sige. Vi skal tilbage og dykke ned i opgaven."

KL: Det er en stor opgave

En anden måde at samarbejde på er via indkøbsfællesskaber, hvor kommunerne allerede i dag arbejder sammen på kryds og tværs i forbindelse med for eksempel udbud.

Blandt andet er 13 kommuner på Sjælland gået sammen om et udbud af GDPR-rådgivning, som Bech-Bruun har vundet.

AdvokatWatch har spurgt KL, om tanken er, at kommunerne direkte skal bruge hinanden som en form for eksterne konsulenter, og om hvilke muligheder og udfordringer der er ved den model.

KL har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar udtaler cheføkonom i KL Morten Mandøe, at "det er en stor opgave, som kommunerne står foran, og det er slet ikke lige til."

"Det er mange penge, der skal hentes, og hvis det skal lykkes, så skal mange metoder tages i brug, og samarbejde på tværs er blot en af de muligheder, som kommunerne lige nu overvejer," tilføjer han.

Borgmestre tvivler på besparelser

Reaktionen fra kommunerne har da også være stærkt skeptiske i kølvandet på aftalen, og det bliver noget nær en umulig opgave at spare en mia. kr. på konsulenter, lyder det fra et stort flertal af borgmestre i en rundspørge, som KL's medie Danske Kommuner har lavet.

I rundspørgen svarer 33 ud af 43 borgmestre, at deres kommune i lav eller meget lav grad kan bidrage med deres andel af konsulentbesparelserne.

"Vi bruger i forvejen så få eksterne konsulenter som overhovedet muligt," siger Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard (V), til Danske Kommuner.

Helsingør Kommunes borgmester Benedikte Kiær (K) mener også, at det er umuligt, og kalder det "et ideologisk krav".

Et ideologisk opgør

Hos Dansk Erhverv mener Daniel Møller Jensen heller ikke, at det kan lade sig gøre at spare så mange penge. Og det er umuligt for kommunerne at opbygge kompetencer, der kan erstatte eksterne konsulenter, lyder det.

"Konsulentydelser er kendetegnet ved at være tilpasset et specifikt behov, og det gør det svært og slet ikke hensigtsmæssigt at lave kommunale standardiserede konsulentydelser," siger Daniel Møller Jensen.

Er det noget, du ved, eller er det et udtryk for, at Dansk Erhverv har et andet ideologisk udgangspunkt end regeringen?

"Det er et udtryk for, at vi i Dansk Erhverv mener, at offentligt ansatte skal løse kerneopgaverne, som de er bedst til, og så samarbejde med specialister, når der er brug for det. Det giver de bedste løsninger og sikrer innovation og udvikling."

Det er jeres ideologiske overbevisning, kan man vel sige?

"Vi har i hvert fald den opfattelse, at vores offentlige sektor skal være så effektiv som overhovedet mulig."

En anden udfordring ved konsulentbesparelserne er, at forbruget bliver opgjort forskelligt. Det officielle tal er, at stat, regioner og kommuner brugte 11 mia. kr. på konsulenter i 2018, men tallet er behæftet med stor usikkerhed.

Odense og Sønderborg opruster internt for at spare millioner på eksterne advokater

Kommuner dropper advokater for at løse opgaverne selv