Fredag vil der ifølge Børsen blive fremlagt en ny rapport af Rigsrevisionen, som uddeler hård kritik til Bagmandspolitiet for den måde, myndigheden håndterer bankernes mange hvidvaskindberetninger på.

Et af kritikpunkterne fremgår at være, at der ikke bliver taget hånd om de mange underretninger, der i 2018 talte knap 36.000 og kun ventes at være steget i 2019. Det er nemlig et begrænset antal kriminelle, der ender med at blive retsforfulgt.

Ifølge Børsen var der i 2016 kun faldet 24 domme om hvidvask, hvor banker var blevet brugt eller misbrugt.

Bagmandspolitiet, eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Søik, blev for nyligt styrket i forbindelse med, at en række stillinger blev nedlagt i Rigspolitiet. Her blev der overført 45 mio. kr. eller lønsummen for ca. 90 medarbejdere til Søik.

I en sag om potentiel hvidvask af knap 70 mio. kr. i starten af måneden, lød det i Retten på Frederiksberg, at man i Bagmandspolitiet havde besluttet sig for ikke at gå efter de største bagmænd. Der var trukket en geografisk skillelinje på ting, som var foregået i Danmark, og derfor nøjedes man med at retsforfølge en litauisk direktør, samt dennes bogholder og søn.

Denne artikel er bragt af vores søstermedie FinansWatch.

Sag mod tidligere chef i Bagmandspolitiet er droppet

Skattestyrelsen vinder ny sejr i sag om svindel med udbytteskat

Rigspolitiet nedlægger omkring 240 stillinger i 2020