Forsvarsadvokat kritiserer lukkede døre i terrorsag
Forsvarsadvokat Jakob Lund Poulsen kritiserer politimyndighederne og domstolene for at skabe unødig frygt i befolkningen i forbindelse med den omfattende terrorsag, som kulminerede med 22 anholdelser i sidste uge. Det skriver Berlingske.
"Det er bekymrende, og jeg finder, at det er med til reelt at nedbryde respekten om vores retssystem og vores muligheder for transparens med hensyn til, hvad der foregår. Jeg har forståelse for, at retten til at begynde med lukker dørene under dokumentationen. Men når retten har taget stilling til sagen, så bør man åbne dørene. Jeg kan bare ikke sige noget mere konkret om det her, for så røber jeg for meget – og det må jeg ikke, når dørene er lukkede," siger Jakob Lund Poulsen til Berlingske.
Jakob Lund Poulsen repræsenterer en af de 22 anholdte, som mistænkes for at planlægge terroraktioner med et "militant, islamistisk motiv". Under sidste uges grundlovsforhør forsøgte forsvarsadvokaten flere gange at få dørene åbnet for at give offentligheden indblik i sagens grundlag.
Medier: Bagmandspolitiet har afhørt hovedmistænkt i udbyttesagen
Forsvarsadvokat klager over Kriminalforsorgen og vil have Advokatsamfundet på banen
Fyldte fængsler har ikke plads til justitsministers lovforslag