Mænd på barsel er normen hos landets største advokathuse

Mandlige ansatte i Danmarks største advokathuse bruger i vidt omfang deres barsel. Det siger landets fem største advokathuse i en rundspørge foretaget af Berlingske. (Opdateret.)
Det er mere reglen end undtagelsen, at mænd tager den barsel, de har ret til, i landets største advokathuse. | Foto: Markus Knigge / Stock.Xchng
Det er mere reglen end undtagelsen, at mænd tager den barsel, de har ret til, i landets største advokathuse. | Foto: Markus Knigge / Stock.Xchng

Hos landets fem største advokathuse er det normen, at mænd tager den barsel, de har ret til.

Det skriver Berlingske på baggrund af en rundspørge, som avisen har foretaget hos Kromann Reumert, Gorrissen Federspiel, Bech-Bruun, Plesner og Kammeradvokaten.

De mandlige ansatte har ret til to ugers fædreorlov i forbindelse med barnets fødsel samt ti ugers forældreorlov med fuld løn i løbet af barnets første leveår.

Ifølge Birgitte Brix Bendtsen, HR-chef i Kromann Reumert, benytter mændene sig i vid udstrækning af rettigheden.

"Langt de fleste af vores fædre, som holder fædreorlov, holder også deres ti ugers forældrelov. Det er som udgangspunkt familiemæssige præferencer, der gør udslaget for de få, der ikke tager deres fulde barsel," siger HR-chefen til avisen.

Ifølge Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf, er situationen en anden i mindre advokathuse.

"Der, hvor vi ser, at der ikke er så gode vilkår, er typisk på de mindre kontorer, især når vi kommer lidt ud i provinsen. Der er mange arbejdspladser, hvor vilkårene matcher reglerne i barselsloven, hvilket vil sige, at du ikke får en krone i løn, hvis du er mand," siger Helene Rafn til Berlingske.

(Denne artikel er opdateret med yderligere oplysninger kl 11.25)

Ny Lund Elmer Sandager-partner: Ordentlighed er vigtigt for mig 

Formand for Accura: Her kan advokaterne have en 37-timers uge 

Unge advokater skifter oftere job efter barselsorlov

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også