Dommere tjener mere end nogensinde på bijob
Landets dommere tjente i 2017 rekordstort på at bijobbe.
Året indbragte dommerne et samlet beløb på omkring 64 millioner kroner mod 58,5 millioner kroner året før, svarende til en stigning på 9,9 procent, fremgår det af tal fra Domstolsstyrelsen.
Det skriver Altinget.dk.
Det er første gang nogensinde, at indtægterne overstiger 60 mio. kr., og den udvikling bekymrer Eva Smith, professor emerita ved juridisk institut på Københavns Universitet.
“Jeg synes, det er uheldigt. Det ville efter min mening være bedre, hvis især højesteretsdommere koncentrerede sig om det meget betydningsfulde job, de har, og brugte deres kræfter på det frem for alt muligt andet,” siger hun til Altinget.dk.
Formand for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, kan ikke forklare den markante stigning, men han mener ikke, at tallet er alarmerende, da pris- og lønudviklingen i samfundet stiger generelt. Han forklarer, at 50 mio. kr. af indtægterne kommer fra opgaver i nævn og råd som Flygtningenævnet og Advokatnævnet.
"Det vil sige, at de her indtægter er fordelt på 100-200 forskellige råd og nævn, hvor det står i loven, at formanden skal være dommer. Vores samfund ville populært sagt ikke fungere uden dommerne som formænd, og alternativet ville være forvaltningsdomstole, som ville være meget dyrere,” siger Mikael Sjöberg til Altinget.dk.
I 2006 blev der indført et loft over, hvor meget dommere må tjene ved siden af deres løn fra landets domstole, og siden 2010 har der været et indtægtsloft, så dommerne ikke måtte have biindtægter på mere end 50 procent af lønnen i deres hovedstilling.
Det er særligt højesteretsdommere, der er rift om, både til topposter i råd og nævn og til de indbringende voldgiftssager. Højesteretsdommerne med indtægtsgivende bijob i 2017 tjente gennemsnitligt 759.000 ved siden af den almindelige løn. Til sammenligning tjente de to tredjedele af byretsdommere, der havde biindtægter, gennemsnitligt 158.000 under Østre Landsret og 148.000 under Vestre Landsret.
I 2008 fik højesteretsdommere en lønstigning på 20 procent for at kompensere for deres faldende indtægter på bibeskæftigelse.
Dommere om begrænsninger for fuldmægtige: Forsvarsadvokat er et personligt hverv
