Efter drab i retssal: Byretter fortsætter med øget sikkerhed
Også i 2018 vil der være vagter, metaldetektorer og gennemlysning af tasker ved fem forskellige byretter i landet.
Det skriver DR.
Domstolsstyrelsen har besluttet at bevare de sikkerhedsforanstaltninger, der blev indført som forsøg efter et skuddrab i fogedretten i København for tre år siden, hvor en 68-årig mand sårede sin eks-svigersøn og dræbte dennes advokat.
Retspræsident i Aarhus Bodil Ruberg siger, at hun er glad for, at ordningen forlænges.
"Vi har været rigtig glade for, at ordningen blev indført i sin tid. Betydningen er jo, at både vores brugere og vores medarbejdere mere trygt kan være i vores retsbygning, siger hun til DR.
Det er byretterne i Aarhus, Aalborg, København, Glostrup og på Frederiksberg, der har ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Det koster ifølge DR cirka 11 millioner kroner om året at have ordningen kørende.
De største advokatfirmaer melder om bomstærkt 2017: "Endnu et år med et rekordhøjt aktivitetsniveau"