Medstifter af legaltech-selskabet Legal Monster, tidligere Plesner-advokat Stine Mangor Tornmark, rækker hånden frem for at sige goddag, da AdvokatWatch møder hende på virksomhedens kontor.
Hun gør det som det mest naturlige i verden. Og det er der god grund til. For interviewet foregår, inden coronakrisen tvinger befolkningen ind i en ny virkelighed med hjemmearbejde og håndsprit som fast inventar på skrivebordet.
Mødet finder sted smask i centrum af København – over for beslutningstagerne på Christiansborg og ved siden af det mindre specialistkontor Winsløw – på "innovations-hubben", også kendt som bygningen Matrikel1, der huser en masse iværksætter-typer.
Og det er nok også stadig den kategori, de tre stiftere Stine Mangor Tornmark, Niklas Stephenson og Søren Viuff vil mene, de tilhører. Legal Monster blev stiftet i maj 2018 af trioen, der mødte hinanden, mens de arbejdede for Trustpilot.
Det var også her idéen til et softwaresystem, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at overholde samtlige regler inden for persondatalovgivningen i flere forskellige lande, blev skabt. I dag er virksomheden vokset til at beskæftige ti medarbejdere og har samarbejdsaftaler med virksomheder i en stor del af Europa samt USA og Canada.
Stine Mangor Tornmark – der før sin tid i Legal Monster og Trustpilot var en del af Plesner i seks et halvt år som advokat inden for persondata og markedsføringsret – sætter i et interview med AdvokatWatch ord på processen, og hvor firmaet nu er på vej hen to år efter opstarten.
Lige som mange andre iværksættere peger Stine Mangor Tornmark på god timing – firmaet blev stiftet syv dage før EU's persondataforordning (GDPR) trådte i kraft – et hul i markedet og hårdt arbejde, når hun skal fortælle, hvordan Legal Monster har formået at få samarbejdspartnere i en lang række lande med ombord og investeringer fra tre kapitalfonde.
"Jeg tror også det skyldes, at der både de sidste par år og nu er en bølge, der medfører et øget fokus og ny lovgivning. Der har været GDPR, så er der CCPA (California Consumer Privacy Act, red.) i Californien. Det kan man både takke og give skylden til Facebook for. Det her datamisbrug, der har været rigtig længe, har jo gjort, at der er blevet sat utrolig stort fokus på datahåndtering," siger Stine Mangor Tornmark.
"Hele compliance-regelsættet bliver ikke mindre – tværtimod. Nu med brexit kommer der endnu flere regler. Det marked, som vi har i dag, er under konstant forandring, hvor vi ser mere national lovgivning. Det gør, at der er et kæmpe behov, som kapitalfondene også så en mulighed i," siger Stine Mangor Tornmark.
Kapitalindsprøjtning på otte millioner
Stine Mangor Tornmarks to kompagnoner er – modsat hende – ikke fremmede i iværksætterlivet.
Niklas Stephenson var medstifter af teleselskabet Firmafon, som i 2018 blev solgt til TDC. Mens Søren Viuff i samarbejde med en anden iværksætter, Søren Bramer, kreerede app'en Eat Better, der formidler kostråd og vejledning til patienter med hudsygdomme, og i 2015 solgte app'en til Leo Innovation Lab, der hører under medicinalselskabet Leo Pharma.
Men for Stine Mangor Tornmark var der nogle bekymringer, der skulle tages hånd om, før hun tilbage i 2018 var klar til at tage springe ud i et mere usikkert arbejdsliv.
"Jeg er advokat af baggrund og måske lidt mere eftertænksom. Så før vi kappede alle sikkerhedsbånd og sprang ud i det, var det vigtigt for mig at finde ud af, hvad vi ville med virksomheden og få noget kapital i ryggen, så vi faktisk kan lykkes med at udleve nogen af de her drømme," siger Stine Mangor Tornmark.
De tre stiftere startede ud med selv at skyde penge i projektet – et beløb, trioen holder for sig selv – for at købe sig et halvt år, hvor der var tid til at idéudvikle og finde ud af, hvilken type virksomhed det skulle være, samt hvilken retning og værdier der skulle forme forretningen.
"Nogle gange er det sværeste at finde ud af, hvor man starter henne. Som startup ligger hele verden for dine fødder – føler du – og hvor begynder du så, og hvad prioriterer du. Det er benhårdt at holde fokus, for du kan så let blive distraheret, og så bliver intet rigtig godt – det bliver halvt," siger Stine Mangor Tornmark.
Legal Monster har derfor blandt andet aflivet tanken om at udvikle et værktøj, der kunne løse samtlige opgaver i kølvandet på de mange regler under GDPR-lovgivningen, og er i stedet endt med en nedskaleret udgave, der fokuserer på website compliance.
Fra konceptet blev konkretiseret, gik der ikke lang tid, før Stephenson, Viuff og Tornmark bankede på døren hos de tre kapitalfonde Seed Capital, Proseed Ventures og hollandske Henq. Ifølge firmaets senest offentliggjorte regnskab har Legal Monster modtaget en kapitalindsprøjtning på samlet set otte mio. kr. fra de tre kapitalfonde samt de private investorer Louise Samet, Morten Wulff og Jan Bïlow.
Første investeringsrunde lød på 4,3 mio. kr. i december 2018 fulgt op af en investering på 3,7 mio. kr. i januar 2019. Det betød, at selskabet kunne hyre sin første rigtige medarbejder i december 2018. Næste hold kom ombord i april 2019. Herefter er der løbende blevet tilføjet nye kræfter efter behov.
Samarbejde med Plesner og Fieldfisher
Flere legaltech-selskaber har de seneste år kæmpet for at få fodfæste og for alvor vinde ind i advokatbranchen med den teknologi, der er blevet spået til at kunne disrupte den ellers relativt konservative branche.
Men Legal Monster er derimod styret uden om et produkt, der specifikt er målrettet advokatfirmaerne, og vil hellere samarbejde med advokatkontorerne for derefter at nå ud til en anden kundegruppe.
"GDPR er utrolig svært at overskue for små og mellemstore virksomheder. Vi vil gerne nå ud til dem, der ikke har en kæmpe juridisk inhouse-funktion, eller penge til at bruge tusinder af kroner på advokater," siger Stine Mangor Tornmark og fortæller, at Legal Monsters kundebase blandt andet inkluderer Mikkeller, Falcon og Goodiebox.
"Advokatvirksomheder kan være fine kunder, men vi vil hellere benytte dem som samarbejdspartnere. Det har ikke været svært at pitche idéen, fordi de selv synes, det er smart. Det er et produkt, som måske konkurrer en smule med dem – men det er ikke der, hvor de rigtigt tjener deres penge, så vi bliver mere anset som et supplement til deres kunder end en konkurrent."
Legal Monster har indgået samarbejdsaftaler med advokatvirksomheder i en lang række lande, som sørger for at holde sig ajour med de lokale regler på området, og hvis der sker ændringer, gør de legaltech-firmaet opmærksom på det, så ændringerne med det samme kan opdateres.
Selvfølgelig skal vi også tjene penge på et tidspunkt, vi er ikke en ren ngo
Legal Monster ønsker ikke at oplyse navnene på samtlige advokathuse, firmaet samarbejder med, men medstifteren fortæller, at Legal Monster i England samarbejder med advokatvirksomheden Fieldfisher, mens samarbejdet i Danmark er indgået med Stine Mangor Tornmarks tidligere arbejdsplads, Plesner.
Selv om GDPR-lovgivningen førte til, at flere virksomheder og startups sendte en række produkter på gaden, der skulle hjælpe med at overholde reglerne, mener legaltech-stifteren ikke, at de er i direkte konkurrence med andre legaltech-produkter.
"Den største konkurrent er, at virksomhederne begynder at gøre det selv. Men der har de den udfordring, at de også hele tiden skal vedligeholde løsningen med de nyeste regler – og du skal samtidig kunne bevise, at du har gjort det. Det er ofte en enormt tung opgave for virksomheder, og det er ikke noget, de tjener på," siger Stine Mangor Tornmark.
"Vores største udfordring er at fortælle folk, vi eksisterer. Det er ikke noget folk søger efter, for de ved ikke, at sådan en tjeneste eksisterer," tilføjer hun.
Vil udvide kundebasen til Asien
Det største marked for Legal Monster lige nu er Danmark og England, men vender man blikket mod fremtiden, har Legal Monster blandt andet for øje at udvide kundebasen. Derudover planlægger trioen at nå ud til endnu flere virksomheder med et nyt "cookie"-produkt.
"Vi vil gerne udbygge produktet, så vi kan supportere endnu flere jurisdiktioner rundt omkring i verden og nå kunder i Australien, Japan og Singapore," siger Stine Mangor Tornmark.
Hvor mange virksomheder vil I gerne nå ud til om et år?
"Jeg har et håb om, at der er flere tusinde, som vi har været i stand til at hjælpe."
Regnskab for firmaets første otte måneder, maj-december 2018, viser, at firmaet havde et underskud på 346.900 kr. Regnskabet for 2019 er endnu ikke blevet offentliggjort.
Selv om selskabet lige nu har kapitalfonde i ryggen, er det planen, at Legal Monster på et tidspunkt skal stå på egne ben økonomisk, fortæller Stine Mangor Tornmark.
"Det er ikke vores første formål, men vi vil gerne være en rentabel virksomhed. Det afhænger lidt af vores mål og vækst, og hvor hurtigt det skal gå. Selvfølgelig skal vi også tjene penge på et tidspunkt, vi er ikke en ren ngo. Men det skal ske sammen med, at vi kan se og måle, at vi gør en forskel," siger hun og afviser, at de på et tidspunkt vil sælge forretningen.
"Vores mål er at skabe en succesfuld forretning, der viser, at danske virksomheder er gode til datahåndtering. Lige som mange forbinder Danmark med at være et land, der er god til grøn energi og godt design."
Som AdvokatWatch tidligere har skrevet, har Legal Monster ikke søgt om hjælpepakker til lønkompensation under coronakrisen. Selskabet har kapital til omkring et år endnu, hvis ikke krisen slipper grebet om erhvervslivet.
Legaltech-stifter ser overskud i horisonten
Fremadstormende britisk tech-selskab kæmper med at nå danske advokater
Legaltech-firmaer ramt af svigtende salg og frygter dødt marked for ny kapital