Et omfattende arbejde venter landets politikredse, som skal gennemgå yderligere 5000 afsluttede straffesager.

Årsagen er, at Rigspolitiet frygter, at der er fejl i dna-beviser, som spiller en central rolle i de pågældende sager.

Det fremgår af et svar fra Rigspolitiet til Folketingets Retsudvalg.

I slutningen af juni oplyste Rigspolitiet, at man havde identificeret 3450 sager, hvor dna-beviser indgik i begrundelsen for domfældelsen.

Sagerne skulle gennemgås for at sikre, at der ikke var sket fejl i brugen af dna-spor. Men i den forbindelse overså man yderligere 5000 sager.

Og det beklager rigspolitichef Thorkild Fogde i brevet til Folketingets Retsudvalg.

Undersøgelsen blev i juni sat i værk på baggrund af en konkret straffesag, hvor en mand blev dømt for indbrud.

Her var dna-spor afgørende, men efterfølgende viste det sig, at den dømte formentlig ikke var skyldig.

Anklagemyndigheden bad derfor om at få indbrudssagen genoptaget.

Centralt i gennemgangen af sagerne er, at man skelner mellem brug af ti dna-systemer og 16 dna-systemer, når man forsøger at koble et dna-spor til en mulig gerningsmand.

Sandsynligheden for at få et sikkert match er større, når man typebestemmer dna-spor efter 16 dna-systemer.

I de sager, politiet skal gennemgå på ny, er dna-profilen for et bevis typebestemt efter 16 dna-systemer, mens profilen for den mistænkte i dna-registret er typebestemt efter ti dna-systemer.

Siden oktober 2011 har man typebestemt dna-spor efter 16 dna-systemer. Personprofiler, der er bestemt efter ti dna-systemer, er optaget i dna-profilregistret før juni 2012.

I svaret til Folketingets Retsudvalg forklarer Rigspolitiet, at der i de 3450 sager, der i første omgang blev udtaget, er fremkommet et dna-match på baggrund af en søgning i dna-personregistret.

De nytilkomne 5000 sager vedrører situationer, hvor dna-matchet ikke er opstået på baggrund af en ren registersøgning.

Til gengæld har politiets efterforskning peget på en mistænkt, hvorefter det er blevet afprøvet, om den konkrete person med en i forvejen kendt dna-profil i registret kan knyttes direkte til dna-spor i sagen.

Rigspolitiet antager, at der en væsentlig mindre risiko for, at der er fejl i de 5000 sager end i de 3450 sager.

Det skyldes netop, at mistanken i de 5000 sager har været rettet mod en bestemt person. Og at der er lavet såkaldt dna-sammenligning med en konkret personprofil.

Gennemgangen af de i alt 8450 sager skal ske i de politikredse, hvor de enkelte sager hører til.

Oprindeligt skulle arbejdet være afsluttet senest den 31. oktober 2020. Men på grund af de nytilkomne sager ventes gennemgangen først afsluttet med udgangen af året.

Frygt for dna-fejl får politiet til at granske 3450 sager

Statsadvokaten i København vil have sag genoptaget efter ny dna-prøve