Dekan på KU siger nej tak til Knud Foldschack som mægler

Ledelsen på Københavns Universitet har afvist at bruge den erfarne advokat Knud Foldschack som mægler i en konflikt på humaniora.
Advokat Knud Foldschack | Foto: Sofie Mathiassen / BM / Ritzau Scanpix
Advokat Knud Foldschack | Foto: Sofie Mathiassen / BM / Ritzau Scanpix

Studerende på humaniora på Københavns Universitet vil have advokat Knud Foldschack til at mægle og fremme dialogen i en konflikt med ledelsen. Men det har ledelsen afvist.

Det skriver Magisterbladet og Uniavisen.

"Aftalen var, at vi for at få en god dialog mellem HUMrådet og dekanatet sammen skulle blive enige om en neutral kon-fliktmægler. Det er der ikke tale om, når HUMrådet melder offentligt ud på deres facebookside, at Knud Foldschack skal agere mægler for dem. Der skal selvfølgelig være enighed om valget af mægler," siger dekan Jesper Kallestrup fra Det Humanistiske Fakultet til Uniavisen.

Det er besparelser, der er årsagen til konflikten på universitetet, hvor studerende i snart en måned har blokeret ledelsesgangen på humaniora i protest mod ledelsens planer om blandt andet at sammenlægge flere små fag.

De studerende valgte tilsyneladende Knud Foldschack, fordi han før har været med til at løse en lignende konflikt. Han mæglede, da de pædagogstuderende på Københavns Professionshøjskole protesterede med blokade i 2017.

Advokatnævnet sparer tid og ressourcer med mediation

Knud Foldschack: Advokaters selektive pro bono-arbejde truer retssikkerheden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også