AdvokatWatch

Dansk advokat er sigtet for skattefusk for 161 mio. kr.

Ifølge Børsen blev den 69-årige dansker Jeffrey Galmond i juni sigtet for at have overtrådt straffeloven.

Skattemyndighederne har ifølge Børsen bedt Nordsjællands Politi om at indlede en sag mod den danske advokat Jeffrey Galmond. | Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Den 69-årige danske rigmand og advokat Jeffrey Galmond er mistænkt for at have begået groft skattesvig for 161 mio. kr.

Det viser efterforskningsmateriale fra Nordsjællands Politi og Skattestyrelsens særlige straffesagsenhed, som Børsen er bekendt med indholdet af.

Efterforskningen blev indledt i februar i år, og den førte i juni til, at Jeffrey Galmond blev sigtet for overtrædelse af straffeloven med en strafferamme på otte års fængsel.

Ifølge Børsen er det skattemyndighederne, der har bedt Nordsjællands Politi om at indlede en sag mod Jeffrey Galmond med en påstand om, at han foruden en fængselsstraf skal betale en bøde på 161 mio. kr.

Nordsjællands Politi bekræfter over for avisen, at man efterforsker en sag mod Jeffrey Galmond, og at efterforskningen blandt andet afventer udfaldet af en dom til december ved Østre Landsret.

Indtil da ønsker Jeffrey Galmonds advokat, Morten Samuelsson, ikke at forholde sig til anklagerne, skriver Børsen.

Han siger dog, at han ikke tror, at Nordsjællands Politi kan føre bevis for, at Jeffrey Galmond har overtrådt loven.

Skattestyrelsen kan ikke kommentere historien på grund af tavshedspligt, og Jeffrey Galmond selv vil ikke kommentere sigtelsen.

Hele sagen udspringer af en indtægt på 200 mio. amerikanske dollar, som Jeffrey Galmond tilbage i 2008 opnåede i forbindelse med salg af aktier i et stort russisk teleselskab.

Han angav indkomsten som aktieindkomst. Derimod mener de danske skattemyndigheder, at der er tale om et honorar, og de har derfor krævet 196 mio. kr. i restskat.

Jeffrey Galmond lagde efterfølgende sag an mod skattemyndighederne. Men i januar sidste år afgjorde Københavns Byret, at skattevæsenet havde handlet efter bogen.

Den afgørelse valgte Jeffrey Galmond at anke til landsretten, og til december falder den ventede dom i ankesagen.

Dansk advokat i Schweiz taber sag til Skat om 200 mio. kr. 

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

To advokatundersøgelser i Helsingør løb med rampelyset i denne uge, der dog også bød på historier om blandt andet provinsadvokater, der slås med generationsskifte.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier