Politisk ordfører sår tvivl om Kammeradvokatens uafhængighed

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper sætter spørgsmålstegn ved Kammeradvokatens uafhængighed i undersøgelser for staten. Børne- og socialminister Mai Mercado afviser.
Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper mener ikke, at statens foretrukne advokat, Kammeradvokaten, kan kaldes uafhængig. | Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper mener ikke, at statens foretrukne advokat, Kammeradvokaten, kan kaldes uafhængig. | Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det tyder ikke på, at der kommer en ny undersøgelse, der skal kortlægge, om nogen eller noget, ud over den svindelsigtede Britta Nielsen, har ansvaret for storsvindlen i Socialstyrelsen.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) tvivler på, at en ny undersøgelse af forløbet i sagen vil give nye resultater.

Det siger hun på et samråd i Folketinget.

"Jeg har vanskeligt ved at se, at en ny undersøgelse vil komme til et nyt resultat," siger hun.

Pernille Skipper sætter spørgsmålstegn ved de undersøgelser, der er lavet af Kammeradvokaten og PWC. Hun mener ikke, at Kammeradvokatens undersøgelse er uafhængig.

"Her er at gøre med et advokatfirma, der nærmest kun lever af at levere ydelser til staten, at kalde det fuldstændigt uafhængigt er ikke sammenhængende," siger Skipper.

Men det afviser Mercado.

"Der er uafhængighed. Det har der været hele vejen igennem. Jeg synes faktisk, at det er under folkestyrets niveau at antage, at der ikke er den uafhængighed," siger Mai Mercado.

Rapporten fra Kammeradvokaten kom i starten af marts. Den konkluderede, at det ikke er muligt at placere et ansvar. I styrelsen har der hersket nogle "nedarvede kontrolsvagheder".

Der har altså ikke været styr på procedurerne, og derfor kan man ikke udpege en enkelt chef eller kontrolperiode som ansvarlig for miseren.

En undersøgelse fra revisionsfirmaet PWC peger på 13 kontrolsvagheder, som har været med til at gøre det muligt at udføre svindlen. 

I undersøgelserne er det kommet frem, at der fra 1993 til 2018 er forsvundet 120,6 millioner kroner fra Socialstyrelsen.

Pernille Skipper har indkaldt til samrådet, da hun vil vide, hvorfor ministeren mener, at der på baggrund af rapporterne ikke kan placeres et tjenstligt eller politisk ansvar.

Statens advokat frikender Socialstyrelsen for ansvar i svindelsag

Staten etablerer kontor der skal begrænse brugen af Kammeradvokaten

Fornyet pres på Kammeradvokatens særstilling

Skatteministers ide om nyt advokatmonopol skydes ned af ministerkollega 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også