Trods flere måneders grundige undersøgelser af den millionsvindel, som Britta Nielsen er mistænkt for at have begået mod sin forhenværende arbejdsgiver, Socialstyrelsen, er det ikke muligt at placere et ansvar for, at det overhovedet kunne foregå.

Det skyldes blandt andet, at der er tale om "nedarvede kontrolsvagheder, der ikke uden videre lod sig afdække".

Sådan lyder konklusionen i den rapport, som Kammeradvokaten har udarbejdet for Socialministeriet, i forbindelse med at Britta Nielsen angiveligt uberettiget har hevet penge ud fra den såkaldte satspulje.

Årsagen til den manglende ansvarsplacering er først og fremmest, at det har været meget begrænset, hvilke oplysninger om administrationen af tilskudsmidler man overhovedet har kunnet grave frem i ministeriets arkiver.

Kammeradvokaten mener således, at det for perioden fra 2000 og til 2015 gælder, at grundlaget er alt for tyndt.

Om perioden fra 2015 til 2018 hedder det i sammenfatningen, at man ikke vurderer, at der er "begået tjenesteforseelser".

Det endda på trods af, at ingen tog initiativ til at indføre kontrolfunktioner, der kunne forhindre svindel.

Kammeradvokaten noterer sig blandt andet, at Socialstyrelsen de senere år i stedet har haft fokus på at "nytænke og effektivisere puljestyringen".