Bech-Bruun skifter forklaring om udbyttesagen

Den redegørelse, som Bech-Bruun har sendt til skatteminister Karsten Lauritzen (V), giver ikke det fulde billede, lyder det nu fra managing partner Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, der mener, at advokatfirmaet svarede for hurtigt, fordi det følte sig sat "under tidspres af skatteministeren." Bech-Bruun peger nu på, at et andet advokatfirma har ageret rådgiver.
Managing partner i Bech-Bruun Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg vil nu lave en supplerende redegørelse til skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Managing partner i Bech-Bruun Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg vil nu lave en supplerende redegørelse til skatteminister Karsten Lauritzen (V).
AF RITZAU

Advokatfirmaet Bech-Bruun ændrer forklaring i sagen om firmaets dobbeltrolle i sagen om formodet svindel med udbytteskat for milliarder.

Det oplyser Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, der er managing partner hos Bech-Bruun, til Politiken.

"Vores svar var ikke så nuanceret og klart som det, vi ved i dag. Vores fortsatte undersøgelser har ændret billedet, det er nu engang sådan, det er. Vi må sende en supplerende redegørelse i en eller anden form til ministeren."

Bech-Bruun har stået for at lave en advokatundersøgelse for Skat i sagen. Men samtidig har firmaet tidligere erkendt at have rådgivet kunder, som kan være en del af svindelsagen.

Men ifølge Politiken forklarer Bech-Bruun nu blandt andet, at det ikke var dem, der rådgav en af sagens hovedaktører om, hvordan man kunne få refunderet udbytteskat for aktietransaktioner, som man slet ikke har haft.

Der skal have været tale om et andet advokatfirma. Der bliver ikke sat navn på.

Er blevet klogere

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har tidligere bedt Bech-Bruun om en redegørelse fra firmaet. Det var på baggrund af den redegørelse, at sagen blev sendt videre til Advokatnævnet, oplyste ministeren lørdag.

I redegørelsen erkendte Bech-Bruun, at tidligere ansatte i 2014 og 2015 gav rådgivning, der lå "uden for firmaets almindelige virke og retningslinjer".

Men efter at være kommet længere ned i materien er man blevet klogere, lyder det.

Bech-Bruun forklarer, at man kun har fungeret som rådgiver for en del af komplekset. Men der er også leveret rådgivning af andre. Og Bech-Bruun mener selv, at deres andel har holdt sig inden for lovens rammer.

"De, der så på det for en uge siden, vidste ikke ret meget om skat. Vores skatteafdeling har set det igennem nu. De siger, at dette er en lovlig model, som ikke vil føre til dobbeltrefusion, hvis den bliver fulgt," siger Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg til Politiken.

Følte sig presset af minister

Kalsmose-Hjelmborg forklarer det første svar, hvor man erkendte fejl, med, at Bech-Bruun svarede for hurtigt, fordi de " følte, at skatteministeren havde sat os under tidspres".

Bech-Bruun vandt i 2016 et offentligt udbud om at lave en undersøgelse for Skat af sagen om udbytteskat.

Dengang oplyste firmaet, at det havde stor erfaring med området udbytteskat og den højest mulige uafhængighed.

Bech-Bruun har som følge af sagen fyret to advokater. En tredje er blevet fyret fra advokatfirmaet Accura. Han var frem til 2015 hos Bech-Bruun.

Skatteminister vil have undersøgt Bech-Bruun 

Aarhus Kommune lægger Bech-Bruun på is

Bech-Bruun huser storbank dømt for udbyttesvindel i Schweiz

Tidligere Bech-Bruun-partner fortsætter i Advokatrådets skatteudvalg

Fratrådt Bech-Bruun-advokat vinker farvel til bestyrelsesposter

Bech-Bruun i brev til kunderne: Det er en ubehagelig mediestorm

Advokatrådet undersøger Bech-Bruuns rolle i udbytteskattesag

Sag om udbytteskat koster Accura-partner jobbet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også